Det ser ud til at være slut med, at Danmarks to største tv-stationer tager hensyn til hinandens sendetider. Danmarks Radio vil fremover sende et nyt regionalt program lige oven i TV 2-regionernes sendetid kl. 19.30 søndag aften. »Det er underligt, at DR vil sende programstof, der ligger meget tæt op af, hvad vi laver, på samme tidspunkt som vores søndagsprogram«, siger direktør fra TV 2/Fyn, Ole Mulvad til Ritzau, på vegne af TV 2's otte regionale stationer. Brudt aftale Hermed optrappes striden om seerne mellem de to tv-stationer. DR og TV 2 har haft en aftale om, at de ikke måtte lægge nyhedsudsendelser over for hinanden mellem kl. 18 og 23. Men DR's 18.30-udsendelse i nye klæder strækker sig over en time og lægger sig dermed oveni TV 2/Nyhederne kl. 19. Det har fået TV 2's direktør, Peter Parbo, til at meddele DR's tv-direktør, Jørgen Ramskov, at han betragter aftalen for ophævet. Ifølge Ove Mulvad fra TV 2/Fyn lægger det nye DR-program sig ligeledes oveni TV 2's regionale udsendelser. Konkurrencen er sund Det er ikke konkurrencen, som TV 2-regionerne frygter: »Den er tværtimod sund for os alle. Men er det ikke ærgerligt for seerne til det populære stof, at man fremover vil lægge to godbidder ud lige akkurat på samme klokkeslet søndag aften«, siger Ove Mulvad til Ritzau. Det problem afviser DR's tv-direktør, Jørgen Ramskov. Han siger, at seerne jo også skal vælge, når det gælder andre programmer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Michigan
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce