Tusindvis af danske skolebørn skriver hjemmeopgaver ned i en lektiebog, der bærer Danske Banks blåhvide logo. Banken har skrevet til landets folkeskoler, at lærerne kan hente lektiebøger til hele klassen i den nærmeste afdeling. Det tilbud har mange benyttet sig af. Kim Christensen, underdirektør i Danske Bank, vurderer, at hver af bankens 292 filialer har delt 100 lektiebøger ud i gennemsnit, siden skoleåret begyndte. Direkte adgang til den attraktive målgruppe Eksemplet er langtfra enestående. Flere virksomheder retter deres markedsføring mod folkeskoler, hvor de får direkte adgang til en attraktiv målgruppe, der har fået flere penge mellem hænderne de seneste år: børn. Thomas Damkjær Petersen, landsformand i Skole og Samfund, nævner som eksempler, at Libresse og Mölnlycke sender hygiejnebind og materiale om menstruation til skolerne. Også Kræftens Bekæmpelse sender materiale, lærerne kan bruge i undervisningen. »Nogle skoler smider det i skraldespanden. Andre bruger materialet i timerne, hvis skolebestyrelsen vurderer, at kvaliteten er i orden. Så betyder firmalogoet mindre«, siger Thomas Damkjær Petersen. Ingen ressourcer til opsøgende arbejde Ifølge reglerne om god markedsføring må virksomheder ikke reklamere for deres produkter på skolerne. Forbrugerombudsmanden har netop kritiseret folkeskolens frugtordning, fordi der i øjeblikket sidder et klistermærke fra tv-kanalen Cartoon Network på frugten. Når børnene har samlet 20 mærker, kan de bytte dem til et penalhus med kanalens navn på. »Men vi har ikke ressourcer til at lave opsøgende arbejde i skolerne og ser derfor ikke alle sagerne. Vi reagerer på konkrete henvendelser«, siger Birgitte Wested, jurist hos Forbrugerombudsmanden. Sjov og trendy bank Virksomhedernes formål med at placere deres navn på skolerne er at reklamere over for eleverne, for børn er bevidste om mærkevarer fra en tidlig alder, siger lektor Hanne Niss fra Handelshøjskolen i København. »Det er oplagt at markedsføre sig via ting, der er på skolerne i forvejen. Så fremstår det ikke som direkte reklame. Det gør Cartoon Network ved at sætte deres navn på skolefrugt - og det gør Danske Bank med lektiebogen. Firmaerne gør sig dermed til en del af skolelivet«, siger Hanne Niss. Børnene påvirker næppe deres forældres valg af pengeinstitut, men Danske Bank kan komme til at fremstå som sjov og trendy, siger Hanne Niss. »Det kan give børnene et positivt syn på banken, som betyder, at de foretrækker Danske Bank, når de bliver ældre«. 'Intet spild' Direktør Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda McCann siger, at virksomheder kommunikerer mere effektivt, når de retter deres markedsføring mod skoler. »Firmaerne ved 100 procent, hvilke aldersklasser de rammer. De får ikke samme spild som ved at reklamere i tv og andre massemedier. Derfor vil vi sandsynligvis fremover se endnu flere virksomheder, der markedsfører deres produkter i skolerne«, spår han.