Gener er livets byggesten, og dem kan man ikke tage patent på. Men man kan tage patent på, hvordan gener kan udnyttes. Og den forskel kan betyde, at danske virksomheder kan risikere at skulle betale dyrt for deres landvindinger, hvis der en dag skal tjenes penge på genteknologiske produkter - også selv om der er tale om splinternye opdagelser inden for genteknologien. Lovgivning har nemlig en ekstra lille krølle: Den, der som den første finder en måde at anvende generne på, kan tage patent på det. Og den anvendelse kan dække over mange flere detaljerede anvendelser. »Man gør sig da umage for at gøre det så bredt som muligt. Er det en banebrydende opfindelse, vil du forsøge at formulere det som et princip«, siger læge og advokat Anne Schouboe fra konsulentfirmaet Plougmann og Vingtoft. For når der først er taget et bredt anvendelsespatent, skal der betales afgift til den oprindelige indehaver af patentet for fremtidig kommerciel brug af genet, også selv om selve ideen er ny, men altså overtrumfet af det brede patent. Mekanismen svarer til, at man opdager, at skosværte kan bruges til medicinsk brug, for eksempel mavesår. Opfinderen tager det brede patent: Til medicinsk brug. Opdager en dansk forsker senere, at skosværte virker mod kræft også, skal han betale royalties til den oprindelige patenthaver, selv om ingen før havde tænkt på at bruge skosværte til kræftbehandling. Udlandet snupper patenterne Det har betydning for de danske biotekselskaber. For lande uden for EU med USA i spidsen har nemlig allerede snuppet mange de brede patenter inden for genteknologien. »Det gælder om at komme ud i overhalingsbanen, så europæerne får deres patenter i hus. For ellers kan vi forske i vigtige ting, finde gode løsninger - og derefter betale patent til amerikanerne, selv om det var os, der fik det til at fungere«, siger Peter Ulvskov, der er forskningsleder i Danmarks Jordbrugs Forskning. Den næste i rækken af opdagelser kan godt få sit patent, selv om der allerede er formuleret et mere overordnet. Men så skal der betales royalties tilbage. Derfor er det vigtigt at komme først. »Det er langt sværere at få et plantepatent i dag. Den første, der kommer, får et bredt patent, hvis myndighederne går med på den. Den næste får et noget smallere - og så videre, til der ikke er mere tilbage«, siger Anne Schouboe. Skæpper i kassen Det princip har for eksempel skæppet i kassen på University of California, hvor de to pionerer inden for genteknologi Cohen and Boyer i forskningens barndom tog nogle meget brede patenter. Og når generne først er kortlagt eller sekventeret, så ændrer forskernes rolle sig: »Det er en hel ny måde at forske på, når man har et fuldt sekventeret genom i ryggen. Det gælder om at få opklaret funktionerne for generne og så udtage patent på en praktisk anvendelse af dem«, siger Peter Ulvskov. Patenter kan ses som en kontrakt med samfundet. Når man har taget et patent, bliver indholdet offentliggjort, så forskere kan gå videre med den viden, de har opdaget. Til gengæld må andre ikke udnytte det kommercielt i en periode på 20 år. Et patent er dog ikke noget, man trækker i en automat. Der stilles store krav til, at der er tale om noget virkeligt nyt - det skal have 'opfindelseshøjde' Kapløbet om patent på gener er startet for længst, ikke bare inden for planteverdenen. Den amerikanske patientforening PXE International meddelte i den forløbne uge, at den har taget patent på det gen, der udløser den sjældne bindevævssygdom, som medlemmerne har. Målet har været, at alle skal have mulighed for at forske videre i sygdommen - uafhængigt af kommercielle interesser.