Tegn det bedste reklamebanner for OTA Solgryn. Vi trykker det i gigantisk størrelse og hænger det på stilladser i København, så 150.000 ser det dagligt. I kommer på tv og får VIP-pladser til finalen i skolefodbold.
Sådan lyder tilbuddet til skolebørn fra morgenmadsgiganten Quaker, der står bag konkurrencen 'Årh hvad?! Morgenmad!', der retter sig mod 4.-8.-klasser.
I skoletiden skal eleverne designe et banner, der giver børn lyst til at spise sund morgenmad. Klasserne får gratis OTA Solgryn som inspiration, og lærerne kan finde forslag til undervisningsmateriale på en hjemmeside. Ønsker omtale
»Mange børn springer morgenmaden over eller spiser forkert. Konkurrencen skal motivere dem til at spise sundere, så de bevarer koncentrationen i timerne. Samtidig ønsker vi omtale, så folk køber flere pakker OTA Solgryn«, siger Christian Linde, markedschef for Quaker Oats Scandinavia.
30 lærere har meldt deres klasse til, men Quaker forventer, at 120 klasser deltager. Virksomheden sælger også Guldkorn - det mest udskældte morgenmadsprodukt herhjemme. Hvordan hænger det sammen, at I sælger Guldkorn og samtidig opfordrer børn til at spise sundt?
»Vi bryder os ikke om formynderi. Forbrugeren skal vælge selv. Interview med målgruppen viser, at de fleste børn spiser havregryn til hverdag og Guldkorn i weekenden. De skelner mellem sundt og usundt«, siger Christian Linde. Børn nemt påvirkelige
Ifølge reglerne må virksomheder ikke markedsføre deres produkter i skolen, fordi børn er nemt påvirkelige. Børn går i skole for at modtage undervisning - ikke for at blive udsat for reklame, siger Forbrugerombudsmandens jurist Birgitte Wested.
På den baggrund opfordrer Forbrugerrådet Quaker til at stoppe kampagnen.
»Det er glædeligt, at Quaker reklamerer for andet end de usunde produkter. Men lader man først ét firma markedsføre sit produkt i skolerne, så åbner det for alle andre. Skolen skal holdes fri for reklamer i overensstemmelse med reglerne«, siger Gitte Gross, Forbrugerrådet. Logo i alle tegninger
På hjemmesiden kan eleverne læse tegneserien om Laura og Frederik, der begge dropper morgenmaden. Laura vil være tynd, og Frederik vil sove længe. Han falder alligevel i søvn i tredje time, mens Laura er »ved at dø af sult klokken ti« og køber chokolade i kantinen. OTA Solgryns logo indgår i alle tegningerne.
»Hvis Quaker vil forbedre sundheden, skulle firmaet hellere skære ned på sukkeret i de øvrige produkter. Så ville kampagnen virke mere overbevisende. Det er dobbeltmoralsk«, siger Gross. Effektivt
Hanne Niss, lektor og ph.d. på Handelshøjskolen i København, siger, at virksomheder drosler ned på reklamerne i tv og fokuserer på skoler, hvor de påvirker børnene effektivt:
»Når Solgryn bliver del af undervisningen, hører og siger børnene produktets navn igen og igen. Solgryn bliver indprentet i deres bevidsthed. Det er effektiv reklame«.
Bramsnæsvigskolen ved Holbæk vandt konkurrencen sidste år. Anne-Mette Lorenzen var lærer i for 6. a, der brugte 40 timer på den.
»Børnene lærte om medieanalyse og reklamers virkemidler. I hjemkundskab lavede de boller og smoothies. De valgte til slut at producere en busreklame, for dem lagde de selv altid mærke til«, siger hun. Ikke ressourcer
Børnenes bidrag viser en dreng med en skål havregryn. Teksten lyder: 'At spise eller ikke spise morgenmad'. Før kampagnen spiste fire af eleverne ingen morgenmad. Det gør de nu, siger læreren.
Selv om kampagnen er i strid med reglerne, har forbrugerombudsmanden ikke ressourcer til at gå ind i sagen, oplyser Birgitte Wested.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce