Antallet af langtidsledige er eksploderet under VK-regeringen. På mindre end tre år er antallet steget med 50 procent og ligger i dag på lige godt 50.000 personer. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) forsvarer sig med den lavkonjunktur, der har været de senere år. Han mener at forårspakken fra april med skattelettelser, offentlige investeringer og suspenderede indbetalinger til SP (den særlige pensionsordning) sætter så meget gang i hjulene, at man kun kan være optimistisk med hensyn til fremtiden: »Nu vender det, og måned for måned vil vi se, at ledighedskøen bliver mindre og mindre. Og det er jo en stor forudsætning for at få de langtidsledige i arbejde,« siger Claus Hjort Frederiksen Regeringen skærer i bevillinger Men mens ledigheden er vokset, har regeringen samtidig skåret i bevillingerne til uddannelse, jobtræning og anden aktivering. Fra regeringsskiftet i november 2001 til juni 2004 faldt antallet af aktiverede dagpengemodtagere med 31 procent. »Det er alarmerende, at langtidsledigheden har fået lov at stige så meget. Man har ført en alt for passiv politik i forhold til de mange, som er blevet ledige, og det har bevirket, at de er blevet langtidsledige. Man har lænet sig tilbage og sagt, at opsvinget er lige om hjørnet«, siger formand for AK-Samvirke, Morten Kaspersen. Claus Hjort: Ingen pengemangel i systemet Beskæftigelsesministeren mener dog, at det ikke er manglende midler, der er årsag til den eksplosive udvikling i antallet af langtidsledige. »Der er penge nok i systemet. Men skulle der mangle penge, jamen så vil vi afsætte de penge, der skal til. Det her skal jo ikke gå på grund på grund af pengemangel. Men hovedsynderen i denne forbindelse er afmatningen i konjunkturen, vi har haft de senere par år,« siger ministeren til Ritzau. Det er især hos de ældre mellem 55 og 59 år, at stigning af langtidsledige har været men også den høje ledighed blandt unge akademikere slår igennem.