Det lyder umiddelbart umuligt, men fra i dag kan danske forbrugere støtte en hjælpeorganisation efter eget valg uden at skulle have ekstra penge op af lommen. Alt, hvad det kræver, er, at man bruger internetportalen engodsag.dk, når man handler på nettet. »Det nye ved vores projekt er, at det er butikkerne, der betaler støtten til hjælpeorganisationerne, mens forbrugerne ikke skal af med flere penge, end de i forvejen skulle have betalt for varen«, siger cand.merc. Mads Ellegaard (34), der sammen med Jonathan Løw (25) de sidste to år har arbejdet på at få projektet op at stå. 46 hjælpeorganisationer Konceptet bygger på, at de tilmeldte e-butikker via den nye portal får mulighed for at få fat i kunder, de ellers skulle have brugt store marketingbeløb på at få fat i. E-butikkerne betaler derfor en procentdel af avancen på den solgte vare til engodsag.dk, mens kunden udelukkende betaler det beløb, som varen under alle omstændigheder ville have kostet. Tre fjerdedele af det indsamlede beløb går ubeskåret direkte til den hjælpeorganisation, som forbrugeren har valgt at støtte ved bestillingen af varen, mens portalen beholder en fjerdedel til administration. Indtil videre har 46 hjælpeorganisationer og 186 internetbutikker tilmeldt sig portalen. Men det tal vil ifølge Mads Ellegaard vokse løbende. I de sene aftentimer »Så sent som i dag har vi fået to nye ansøgninger fra interesserede hjælpeorganisationer, og der vil helt sikkert komme mange flere, når først folk begynder at kende os«, siger Mads Ellegaard, der håber, at der vil komme nok penge ind, så han og Jonathan Løw kan ansætte en eller to medarbejdere til at vedligeholde portalen. »Vi har begge arbejde ved siden af og har hidtil arbejdet med projektet om aftenen, når vi kom hjem, så det ville være rart kun at skulle arbejde ét sted«, siger Mads Ellegaard, der dog stadig sammen med partneren Jonathan Løw vil videreudvikle konceptet løbende. Kræftens Bekæmpelse er en af de organisationer, som har set store muligheder i den nye portal og derfor har tilmeldt sig. »Dette er et af de meget få tilfælde, hvor der er nul indsamlingsomkostninger for organisationerne, fordi pengene helt elektronisk bliver sat ind på vores konto«, siger marketingchef for Kræftens Bekæmpelse Poul Møller, der synes, at det er helt o.k., at engodsag.dk selv får en fjerdedel af det optjente beløb. »Det er ikke gratis at samle ind, og skulle vi selv have stablet dette på benene, så ville det have kostet millioner, så det er kun rimeligt, at de får de penge«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























