Flere faglige organisationer advarer nu deres medlemmer mod at bytte løn ud med skattefri frynsegoder. De peger på, at denne form for skattetænkning i sidste ende kan få alvorlige konsekvenser for deres medlemmers pensionsopsparing. »Der er ikke mange, der tænker på, at disse ordninger går ud over deres pension. De kan ikke overskue konsekvenserne«, siger faglig chef i HK Privat Carlo Søndergaard. For at skattemyndighederne vil godkende disse ordninger er det en betingelse, at lønnedgangen er reel. Det vil sige, at den også skal slå igennem på pension og feriepenge. Og det kan blive til rigtigt mange penge, påpeger Carlo Søndergaard. HK Privat har således beregnet, at man som 65-årig må vinke farvel til 160.000 kr. i pension, hvis man som 30-årig bytter løn ud med skattefri frynsegoder for 20.000 kr. »Som udgangspunkt mener vi, at der er tale om ren skattetænkning, og at de forskellige goder er noget, som arbejdsgiveren burde betale. Derfor råder vi til forsigtighed på disse områder«, siger Carlo Søndergaard.Omfanget af skattefrit fryns som bredbånd, medarbejderaktier, uddannelse og sundhedsordninger er i hastig vækst, efter at arbejdsgiverne har fået øje på den såkaldte bruttolønordning, hvor medarbejderen går ned i løn svarende til værdien af det skattefri gode. Med de nye områder er beløbene også vokset. Således har Ligningsrådet godkendt, at man kan bruge modellen på f.eks. medarbejderaktier for 20.000 kr. om året, og Landsskatteretten har godkendt en uddannelsesaftale, hvor medarbejderen gik 50.000 kr. ned i løn. Dermed vokser også pensionsproblemet. En lønnedgang på 50.000 kr. i 30 år mod et tilsvarende skattefrit gode betyder, at man mangler 400.000 kr. i pension som 65-årig. Også de såkaldte diætsvende kommer hurtigt op på store beløb. De spekulerer sammen med mester i de skattefri diæter på 570 kr. om dagen ved overnatning væk fra hjemmet. Ifølge bygningsgruppeformand Palle Bisgaard går svenden typisk 60 kr. ned i timen. Alligevel har han knap 2.500 kr. mere udbetalt hver 14. dag end den svend, som oppebærer den fulde løn uden diæter, mens mester sparer ca. 1.000 kr., fordi der ikke skal betales pension og feriepenge af de skattefri udbetalinger. Arbejder svenden bare halvdelen af året på denne måde, går han glip af pension af 50.000 kr.»Der har altid været rejsesvende. Men efter at denne form for skattetænkning er sat i system, ser vi større og større grupper. Ikke mindst unge, der ikke har de store forpligtelser. De er ikke klar over, hvor meget de siger farvel til i pension og feriepenge. Det er rigtig mange penge«, siger Palle Bisgaard. En embedsmandsgruppe beregnede i oktober sidste år, at spekulationen i de skattefri personalegoder ved brug af bruttolønmetoden på det tidspunkt kostede de øvrige skatteydere én milliarder kr. om året, og at dette beløb hurtigt vil vokse med yderligere 2-3 milliarder kroner. I denne uge har en række skatteeksperter råbt vagt i gevær. De mener, at bruttolønmodellen har udviklet sig i strid med de politiske intentioner og nu truer med at slå bunden ud af statskassen.