Mellem 200 og 300 millioner kr. Sådan lød det fra Danmarks Radio, da de forleden satte tal på, hvor stor budgetoverskridelsen bliver på byggeriet af det storstilede byggeprojekt DR Byen i Ørestaden. Men ifølge et brev fra Danmarks Radio til Kulturministeriet, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i, mangler DR yderligere 250 millioner kr. til nyt inventar, parkeringspladser og op køb af en nabogrund. Uklarheden omkring DR's pengenød får nu Rigsrevisionen til at gå ind i sagen for at få klarlagt, hvor slemt det står til, og politikerne på Christiansborg vil have hele sandheden på bordet, før de vil overveje at udvide DR's låneramme. »Ledelsen har et alvorligt troværdighedsproblem. Hvis vi skal stå bag en ny lånegaranti, må vi sikre os, at vi har alle oplysningerne, så Finansudvalget ikke træffer beslutninger på et så løst grundlag igen«, siger Venstres politiske ordfører Jens Rohde. Nissen: Økonomien er hårdt presset DR's generaldirektør Christian Nissen vil hverken kommentere brevet, hvor de ekstra 250 millioner kr. figurerer, eller de forskellige forklaringer på DR's økonomiske problemer. Han siger, at direktionen i øjeblikket arbejder på at få et samlet overblik over virksomhedens behov, og erkender, at DR's økonomi er presset. »Det er klart, at budgetoverskridelserne er et kæmpe problem,« siger han og i brevet til kulturministeriet, skriver han, at »DR's likviditet er under pres«. Ny låntagning kan komme til at gå ud over DR's public service-forpligtelser, siger Nissen, men det møder stor modstand i Folketinget. Både Jens Rohde og de Radikales medieordfører Naser Khader afviser at give ny lånegaranti, hvis det går ud over DR's produktioner. DR undlod at fortælle om usikkerhed Med det nye domicil i Ørestaden samler Danmarks Radio TV Byen og Radiohuset i en bygning. Byggeriet begyndte i 1999 og allerede dengang blev der stillet spørgsmålstegn ved, om DR's beregninger var troværdige. Politiken kan i dag fortælle, at DR allerede dengang vidste, at opførelsen muligvis ville koste mere end de budgetterede 3 milliarder kroner. Det fortalte man bare ikke til Folketingets Finansudvalg, der skulle blåstemple byggeplanerne og den store lånegaranti, for at byggeriet kunne gå i gang, Det kritiseres kraftigt at både politikere og eksperter på området, som mener, at usikkerheden skulle have fremgået.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























