Antallet af landbrug i Danmark vil dale kraftigt de næste ti år. Også kraftigere end eksperterne hidtil har forudset. Det viser en ny analyse udarbejdet af Dank Landbrug, skriver Dagbladet Børsen. Ifølge ananlysen vil antallet af heltidslandbrug halveres fra næsten 24.000 i 2001 til lidt flere end 12.000 i 2015. Også antallet af deltidslandbrug forventes at falde kraftigt fra næsten 30.000 i 2001 til 19.000 i 2015. Nedgangen i antallet af landbrug har længe været forudsagt, men den seneste analyse forudser et hastigere fald end de hidtidige analyser har peget på. Går stærkt »Det går stærkere i øjeblikket med at få folk ud af erhvervet, end vi forudså for to til tre år siden«, siger direktør Søren Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut til dagbladet Børsen. Det bekræftes af Ib W. Jensen, formand for Dansk Familielandbrug i Dansk Landbrug. »Det går stærkere end nogen sinde tidligere, og det er de mindre og mellemstore landbrug, der drejer nøglen om for sidste gang«, siger Ib W. Jensen, der dog glæder sig over, at det lykkes mange at komme ud af erhvervet uden gæld. Effektivitet nødvendig Antallet af landbrug falder på grund af kravene om effektivitet. Har man ikke et stort landbrug eller et landbrug, der producerer til en særlig niche, kan det være vanskeligt at klare sig økonomisk. Det forventes, at der også forsvinder 24.000 job i landbruget over de næste ti år. Analysen af udviklingen i landbruget er endnu ikke offentliggjort. Det bliver den tidligst på november måneds delegeretmøde i Dansk Landbrug.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce