Fra 1. juli til den seneste opgørelse per 1. september er der blevet næsten 2.000 færre personer, som modtager efterløn. Det bratte fald skyldes nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. DA: Læg ikke for meget i tallene Ændringen betyder, at de første af de efterlønsmodtagere, som er fyldt 60 år efter 1. juli 1999, nu begynder at ryge ud af ordningen. »Derfor skal man ikke lægge noget andet i tallet. Vi tror stadig, at der er en stigning i trenden«, siger konsulent i DA, Birgitte Anker. Fra 1. januar i år til 1. juli steg antallet af efterlønsmodtagere støt og roligt fra 184.628 personer til 188.391. Men 1. august var tallet faldet til 187.498 og 1. september faldt det yderligere til 186.477 personer. Besparelser for staten Udviklingen betyder, at man næppe når op det gennemsnit på 192.000 efterlønsmodtagere i år, som regeringen har lagt til grund i finanslovsforslaget. For hver 1.000 færre, som går på efterløn, sparer staten cirka 130 millioner kroner om året. Interessen for efterlønsordningen er generelt faldende blandt de dagpengeforsikrede. Alene de seneste fire år er antallet, som betaler til efterlønsordningen, faldet med over 150.000 personer. Hver tredje har fravalgt I 2000 var der således 69 procent af de dagpengeforsikrede, der betalte til efterlønsordningen. I dag er tallet nede på 63 procent. Mere end hver tredje lønmodtager har altså på forhånd afskrevet sig muligheden for at gå på efterløn. »Også de tal skal man bruge varsomt, men der er da ingen tvivl om, at der er sket et fald, især blandt de yngre. Det er dog ikke nogen megatrend«, siger Birgitte Anker.