På papiret var medarbejderen syg, men i virkeligheden passede han sit arbejde. Imens indkasserede arbejdsgiveren sygedagpenge fra staten for den sygemeldte. Sådan lyder anklagen mod det fynske ingeniør- og handelsfirma Jugo-Dan, der ifølge fagforbundet Metal i Ringe har svindlet systematisk. »Det er ren plat«, siger lokalformand Bjarne Hansen til Fyens Stiftstidende. Ansatte bekræfter Fidusen blev opdaget i forbindelse med en arbejdsskadesag, hvor en medarbejder skulle vidne. Ledelsen påstod, at vidnet ikke kunne udtale sig om ulykken, da vidnet var sygemeldt den dag. Men det fik en tidligere kontorassistent i firmaet til at blande sig. Hun har selv flere gange udfyldt falske sygemeldinger for raske ansatte, fortæller hun, og Metal har talt med andre tidligere ansatte, der bekræfter firmaets praksis. Særlig ordning Normalt betaler arbejdsgiveren selv de første to ugers sygdom, før staten begynder at refundere sygedagpenge. Men 8.000-10.000 små virksomheder - som Jugo-Dan med 20 ansatte - er tilmeldt en særlig ordning hos Arbejdsdirektoratet, hvor staten betaler fra dag 1. Lovstramning Ingen kender omfanget af svindel. Direktør i Arbejdsdirektoratet, Jesper Hartvig Pedersen, siger til DR Radioavisen, at han ikke har hørt om andre tilfælde. Men helt ukendt kan fænomenet ikke være. Da regeringen for kort tid siden fremlagde 26 initiativer til bekæmpelse af sort arbejde, socialt bedrageri og skattesnyd, lød et af dem: Arbejdsgivere, der får sygedagpenge fra kommunen, samtidig med at den sygemeldte faktisk arbejder, mister retten til at få refunderet sygedagpenge for den pågældende sygeperiode og retten til refusion ved nye sygemeldinger for den pågældende person i seks måneder. Borgmester i Ringe, Bo Andersen (V), går ind i sagen for at få klarlagt omfanget af fusk. Jugo-Dans direktør vil ikke udtale sig, før han har talt med sin advokat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























