Stor stigning i sygedagpenge

Lyt til artiklen

Knap 15.000 færre danskere fik sygedagpenge i de første ni måneder af 2004 sammenlignet med samme periode sidste år. Alligevel er der blevet udbetalt ca. seks procent mere i år, svarende til en halv milliard kroner. De tørre tal viser at i de første ni måneder af i år kom knap 500.000 personer på sygedagpenge - godt 15.000 færre end sidste år. Der blev udbetalt 8,5 milliard kroner, en halv milliard mere end sidste år, og den gennemsnitlige sygdomsperiode er steget med næsten 10 procent til 38 uger. Det skriver Ugebrevet A4. Administrative problemer Arbejdsmiljøforsker Martin Lindhardt Nielsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus siger, at den negative udvikling er overraskende set i lyset af den fokus, regeringen har sat på virksomhedernes forebyggelse og kommunernes opfølgning på sygedagpengesager. Han mener at forklaringen kan være administrativ, for betingelserne for at få førtidspension er blevet strammet, og kommunerne har fået besked på at gøre alt for at langtidssygemeldte skal bevare kontakten til arbejdsmarkedet. »Men det kommunale system er mange steder endnu ikke gearet til en tidlig indsats for de sygemeldte og en hurtig og effektiv behandling af pensionssager,« siger han til A4. men den version afviser arbejdsmarkedschef i Århus Kommune Vibeke Jensen. Psykiatriske problemer Langtidssygdom kan ikke reduceres til et spørgsmål om administrativ praksis, mener hun. Problemet er i stedet at mange sager er af psykiatrisk karakter. »Det letteste var, hvis folk kom med et brækket ben. Men der er psykologiske og psykiatriske problemstillinger i en voksende del af vore sygedagpengesager,« siger hun til A4. Det er ikke kun arbejdsmarkedet, der er skyld i langtidssygemeldtes dårlige mentale tilstand. »Samfundet er generelt blevet meget krævende. Det moderne menneske stilles over for krav om at være toptunet til alle tider ikke bare på arbejdet, men også i familien, i forhold til fritids-aktiviteter og så videre. Det har en del vanskeligt ved at klare, og det mærker vi,« siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her