Trafikminister Flemming Hansen (K) sendte en chokbølge gennem DSB, da han sammen med Skånetrafikken sendte Kystbanen mellem Helsingør, København og skånske stationer i udbud, så private selskaber kan byde på togdriften. »Vi vil gøre alt for at vinde udbuddet af Kystbanen. Det er vores hjemmebane«, siger koncerndirektør Søren Eriksen, DSB, der ikke var forvarslet om udbuddet. Kystbane vital Statsbanerne tabte for tre år siden jernbanedriften på 300 kilometer i de mere tyndt befolkede egne i Jylland til engelske Arriva, men Kystbanen er mere vital for DSB. Der er 16 millioner rejsende om året, hvilket svarer til knapt 10 procent af alle DSB's rejsende og en omsætning på mellem en halv og en hel milliard kroner. Udbuddet, der skal virke fra 2008, er besluttet på baggrund af en 60 sider lang rapport fra Trafikstyrelsen, der blandt andet peger på, at togtrafikken på strækningen udgør et selvstændigt togsystem, som med fordel kan sendes i udbud. »Jeg mener, at det er en helt rigtig beslutning at udbyde trafikken på Kystbanen. Med et koordineret dansk-svensk udbud giver vi muligheden for en forenkling af trafikken på Kystbanen og over Øresund, der kan medvirke til at øge regulariteten (tog til tiden, red.) på Kystbanen«, siger Flemming Hansens efter et møde med forligspartnerne i Dansk Folkeparti, de radikale og Kristendemokraterne. Overraskende valg Parterne aftalte allerede i sidste års jernbaneforlig, at der skulle sendes flere togstrækninger i udbud, men det er en overraskelse, at det bliver Kystbanen. Både Dansk Jernbaneforbund og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) advarer. »Kapaciteten på Hovedbanegården er meget begrænset, så det virker chancebetonet at vælge netop den strækning. Vi havde slet ikke regnet med, at man valgte Kystbanen med de samkøringsproblemer, der kan opstå. Det hjælper ikke på regulariteten, at et andet selskab end DSB overtager trafikken«, siger næstformand Henrik Mortensen, Dansk Jernbaneforbund. Industriens topfolk har været skuffede over tempoet i udlicitering af opgaver under den borgerlige regering, så DI er grundlæggende begejstret for udbuddet. »Men det var nok ikke mit første valg af strækning. Spørgsmålet er, om vi har erfaringer nok med udliciteringer til at privatisere en strækning så tæt på centralnerven - Hovedbanegården. Man kunne have fundet andre steder på Sjælland at hente yderligere erfaringer«, siger transportpolitisk chef Jens Hennild, DI. S er utilfredse Socialdemokraterne er mod flere udliciteringer foreløbig. »Der har været store problemer med udliciteringer i udlandet og i Danmark, da det begyndte for tre år siden. Nu går det meget godt, men det havde været en god idé at afvente de samlede erfaringer«, siger trafikordfører Poul Andersen (S). DSB vil selv byde på Kystbanen, men en stribe togselskaber ventes at tage konkurrencen op. Det gælder for eksempel engelske Arriva, der allerede kører tog i Jylland, franske Connex, franske Keolis, svenske SJ, tyske DB og engelske Serco Rail. Arriva vil byde To store engelske jernbaneselskaber - First Group og National Express - driver endnu ikke jernbaner i Europa, men har busruter uden for de britiske øer, så en togstrækning i Øresundsregionen vil måske være attraktiv. Arriva er ikke tvivl. »Vi vil være at finde mellem dem, der giver tilbud. Efter en dårlig start i Midt- og Vestjylland går det godt. Vi har fået bonus på en million kroner i kvartalet på rettidighed og en halv million hvert halve år på grund af kundetilfredshed«, siger administrerende direktør Johnny Hansen fra Arriva.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.