Måske er det brygger Jacobsens spøgelse, der går igen på Carlsberg. Bryggeriet er i hvert fald gået på jagt efter en ny mesterbrygger, der skal starte et nyt bryggeri helt fra bunden i et gammelt bryghus i Valby. Carlsberg etablerer 'Husbryggeriet Jacobsen', der skal producere særlige kvalitetsøl, bl.a. Semper Ardens øl, som allerede står i forretningerne i dag. Bryggeriet får til huse i en af de ældste bygninger på Carlsberg i Valby, altså midt i selve hjertekulen af Carlsberg. »Vi glæder os til at kunne brygge en række spændende øl. Brygger Jacobsen er faktisk meget nærværende på Carlsberg. Det kan godt være, at det lyder lidt flot, men det er i høj grad hans holdninger og visioner, som vi endnu i dag forsøger at efterleve«, siger koncernchef Nils Smedegaard Andersen fra Carlsberg. Det nye bryggeri skal kunne brygge 17.000 hektoliter - cirka fem millioner flasker øl - om året, men bliver succesen stor, er der plads til at fordoble kapaciteten. Semper Ardens har banet vejen Carlsbergs Semper Ardens øl har banet vejen for det nye bryggeri. Den første flaske Semper Ardens blev håndbrygget i 1999. Carlsberg havde opdaget, at danskerne var begyndt at efterspørge kvalitetsøl og villige til at betale for det. Den første portion bestod af 3.000 flasker, som blev solgt på udvalgte restauranter. Succesen var i hus fra dag et, selv om en flaske Semper Ardens kostede det samme som en flaske af huset vin på restauranten. Siden er produktionen blevet udvidet, men Carlsberg har haft svært ved at få produktionen af dyr specialøl til at passe ind i det enorme bryggeri i Valby. Alligevel har Carlsberg siden lanceret i alt ni forskellige typer øl i serien. Klassikeren er Abbey Ale, siden fulgte bl.a. øl med honning, med mørk fransk chokolade, en særlig guldøl og senest en juleøl, som i øvrigt er udsolgt, allerede inden den første flaske er blevet solgt i butikkerne. Direktør glæder sig Derfor var Nils Smedegaard klar med millionerne til etableringen af det nye bryggeri. Den talbevidste Carlsbergdirektør satser på, at Husbryggeriet Jacobsen bliver en overskudsforretning. »Semper Ardens er ikke kun et markedsføringstiltag, vi tjener faktisk penge på øllet. Med det nye bryghus får vi nærmest ubegrænsede muligheder for at lave spændende øl. Samtidig får vi en kapacitet, så vi kan begynde at sælge Semper Ardens-øllet uden for Danmarks grænser. Vi har faktisk ganske store planer«, siger Nils Smedegaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























