En jurist på en tegnestue, en molekylærbiolog på et forlag og en cand.mag. i historie og kønsforskning ansat i et rejsebureau. I tre år har højtuddannede unge måttet se på en støt stigende ledighedskurve, men utraditionelle match mellem de nyuddannede og mindre virksomheder er nu i gang med at vende udviklingen. Færre i ledigheden Arbejdsløshedskøen er forkortet med mere end 2.000 nyuddannede - svarende til 15 procent - fra oktober sidste år til samme måned i år, viser nye tal, som Akademikernes Centralorganisation (AC) nu offentliggør. Små og mellemstore virksomheder, der ikke før har åbnet døren for akademiske medarbejdere, er blevet mere modige i deres ansættelser, og de unge har smidt den forkælede attitude og søger nu både bredere og mere kreativt end tidligere. Mega gennembrud »Der er sket et mega gennembrud fra dem, som blev færdige på universitetet frem til 2002 og havde fået ørerne tudet fulde af, at der var masser af brug for dem, der kom ud i 2003 og 2004. De er mindre kritiske og mere bevidste om at skabe deres eget job«, siger afdelingsleder i AC Niels Lykke. »Flere starter også eget firma lige efter endt studietid - det har man traditionelt advaret imod, men det lykkedes faktisk for mange, især inden for it og oplevelsesøkonomi«, tilføjer han. Hos Dansk Industri (DI) fortæller forskningschef Charlotte Rønhof tilsvarende om nye holdninger i virksomheder, der var uerfarne med højtuddannede. »Tilgangen var lidt: Hvad skal vi med en halvstuderet røver - det har vi ikke brug for her. Nu lyder det i stedet: Lad os prøve at se. Og flere og flere får øjnene op for, at det kan være en rigtig god forretning«, forklarer hun. Godt for samfundet Akademikere skaber vækst, udvider virksomhedens kompetenceområder og trækker nye job med sig, siger hun med henvisning til en undersøgelse, som DI lavede sammen med fagforbundene for jurister, økonomer og ingeniører. »En højtuddannet i en virksomhed, hvor der ikke i forvejen var nogen, trak som tommelfingerregel fem ekstra stillinger med sig, så det betyder meget for samfundet som helhed«, siger hun og fortsætter: »Det betyder, at vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark for både højtuddannede og lavereuddannede og øge innovationen i virksomhederne - og det er det, vi skal leve af i Danmark fremover«. »Den kedelige jurist« En af traditionsbryderne er Frants Nielsen. Han arbejder nu i arkitektvirksomheden Henning Larsens Tegnestue som ene jurist blandt 90 medarbejdere. »Det mærker man hver dag. Vi har to grundlæggende forskellige arbejdsmetoder. Som jurist tænker man meget på kvalitetssikring og driftssikkerhed, mens arkitekter også skal dyrke det kreative og uforudsigelige - det var en del af udfordringen«, siger Frants Nielsen. Hans drømme om job skiftede en del under studiet. »Den ene dag tænkte jeg advokat, andre dage jurist i det politiske system eller EU-bureaukrat. Jeg tænkte også på at blive virksomhedsjurist, men jeg havde sgu ikke forestillet mig en tegnestue«, siger han. Nu gennemlæser han byggekontrakter og ansættelseskontrakter og håndterer eventuelle konflikter med bygherrer. »Min rolle er også at være den kedelige jurist, der fokuserer på det lidt tørre. Og det kan entreprenante mennesker være bange for forhaler processen, men de fleste sagsarkitekter har givet udtryk for, at de synes, det er rart at kunne vende de mere administrative ting«.