Der var mere optimisme at spore hos topledelsen i Danish Crown og Tulip end hos repræsentanter for slagteriernes tillidsmænd, der fredag var samlet til et maratonmøde i Horsens for at konfrontere ledelsen med krav om at annullere lokalaftalen om en lønreduktion på 15 procent for slagteriarbejderne i Ringsted. Mens ledelsen ser optimistisk på mulighederne for i weekenden at kreere en for begge parter spiselig aftale med henblik på at redde Tulip i Ringsted fra lukning, var der sået tvivl om mulighederne blandt tillidsfolkene. Efter et møde for koncernens tillidsmandskollegium i Horsens, hvor administrerende direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen, og direktør Torben Skou fra datterselskabet Tulip forklarede baggrunden for lokalaftalen i Ringsted, blev der indgået en aftale mellem parterne: I løbet af weekenden skal Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), slagteriledelsen og Dansk Industri forsøge at forhandle en spareløsning på plads. Skuffelse »Men vi fik ikke det, vi kom efter. Nemlig at få annulleret lokalaftalen om lønreduktion i Ringsted. Det er stærkt utilfredsstillende«, sagde tillidsmanden for slagteriarbejderne på Danish Crown i Grindsted, Kent Kaltoft, der udtalte sig på tillidsmændenes vegne. »Vi er i tillidsmandskollegiet et hundrede procent enige om, at den aftale, der er tromlet igennem i Ringsted, skal fjernes. Jeg håber naturligvis, at der i løbet af weekenden og senest som aftalt klokken seks mandag morgen foreligger en ny aftale, som vi kan acceptere inden for vores overenskomst og rammeaftalen. Men jeg tror ikke stort på det«, tilføjede han. Optimismen var ikke større hos tillidsmanden for slagteriarbejdere på Tulip-slagterierne, John Møller. »Jeg er noget skeptisk«, resignerede han. Ingen af de to topledere fra slagterikoncernen gav sig en tøddel med hensyn til de sparekrav, som er nødvendige for ikke at dreje nøglen om på afdelingen i Ringsted. Lønaftale gælder »Indtil en ny aftale er kommet i stand, gælder aftalen i Ringsted fortsat. Altså også den om lønreduktionen. Ikke alene for slagteriarbejderne, men for alle. Både ledelse, administration og rengøringspersonale«, konstaterede Kjeld Johannesen fra Danish Crown sekunderet af direktør Torben Skou fra Tulip. Optimismen med hensyn til at få en aftale i hus var her mere iøjnefaldende end hos tillidsrepræsentanterne. »Vi har haft en god snak og lavet en aftale om, hvordan vi kan komme videre» sagde direktør Kjeld Johannesen. »Men der skal ske besparelser. Ellers må vi lægge produktionen ud andre steder«. Tillidsrepræsentant Kent Kaltoft pointerede stejlt, at hvis ikke der kan komme noget spiseligt ud af forhandlinger i weekenden, »må vi leve med, at Ringsted lukkes«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























