Indtil videre ser milliardfusionen mellem DONG og Elsam ud til at blive virkelighed. En rundspørge til de 23 selskaber og kommuner, der ejer aktier i Elsam, viser, at aktionærer med 74,93 procent af Elsams aktier stemmer for en fusion med det statslige DONG. Og dermed er der stemmer nok til, at en generalforsamling efter reglerne i aktieselskabsloven kan stemme en fusion igennem. Elsams bestyrelsesformand, Jens Bahne Jørgensen, tror på, at aktionærerne vil stemme fusionen hjem. »Herovre i Jylland beholder vi jo benene på jorden lidt længere end andre steder, men hvis det viser sig at være rigtigt, så er jeg en glad mand«, siger Jens Bahne Jørgensen. Nogle ser tiden an Ud over hvervet i Elsam sidder han også som formand for Elsams største aktionærer, Sydvest Energi, der ejer 17,9 procent af aktierne. Selskabet vedtog i forgårs at støtte fusionen. Men selv om et markant flertal støtter fusionen, er der et større opbud af mindre aktionærer, der ikke har besluttet sig endnu. Skal de gå med i fusionen. Eller kan de score en større gevinst ved at sælge deres aktier til den svenske energigigant Vattenfall, der lurer på at opkøbe en større portion Elsam-aktier. Direktøren for elselskabet ELRO Net i Randers, Henry Lei Jacobsen, har opfordret til og foreslået Elsams bestyrelse, at de aktionærer, der ikke støtter fusionen, skal have lov til at blive købt ud af selskabet. Ifølge Politikens rundspørge afventer en del aktionærer som for eksempel Nordvestjysk Elforsyning et bud fra Vattenfall for at få et alternativ til fusionen med DONG. Jens Bahne Jørgensen understreger, at lige nu venter han og Elsams direktør på, om nogen af aktionærerne agter at sælge aktier til Vattenfall, der har afgivet et tilbud på at købe op mod 16 procent af aktierne i Elsam. DONG har som et led i fusionsaftalen tilbudt at købe de samme aktier til en højere kurs. Ukendt smertegrænse De aktionærer, der ønsker at sælge til svenskerne, skal give besked senest i løbet af onsdagen. I princippet falder fusionsaftalen mellem staten og Elsams bestyrelse sammen, hvis nogle af Elsams aktionærer vælger at sælge aktier til Vattenfall. Ifølge aftalen må hverken Elsams aktionærer eller staten som eneaktionær i DONG sælge deres aktier til anden side. Men både Elsams og DONG's øverste direktører har tidligere tilkendegivet over for Politiken, at det ikke burde forhindre fusionen, hvis en mindre portion Elsam-aktier kom i svenske hænder. Og finansminister Thor Pedersen har senest tirsdag støttet de to direktører. Han vil dog ikke ud med, hvor smertegrænsen går. »Det er et spørgsmål, om det er en halv, en eller to procent. Det vil vise sig, når vi kommer frem til deadline, hvor mange der har solgt, og om det overhovedet er nogen. Det afgørende er at se, hvordan det totale billede er, når vi når til vejs ende, og der venter jeg med at kommentere det«, sagde Thor Pedersen til Ritzau. Vattenfall inviteret Vattenfall ønskede ikke at kommentere, om det svenske statsejede energiselskab kommer med et højere bud på Elsam-aktier. Ifølge selskabets pressechef, vicedirektør Martin May, kommer Vatenfall kun med et bud, hvis selskabet bliver inviteret til dette. Vattenfall har været inviteret til et møde i Randers af ELRO's direktør Henry Lei Jacobsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























