To uger før skolepraktikken i erhvervsuddannelserne afskaffes, prøver Socialdemokraterne at få den genindført. »12.000 unge venter på en praktikplads, og det er uacceptabelt«, siger den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører, Carsten Hansen. »Der må gøres noget nu«. S foreslår præmier og tilskud Venstres ordfører, Tina Nedergaard, er helt enig i, at »der slet ikke er nok praktikpladser«. »Men antallet af praktikpladser er steget for første gang i flere år. Regeringens politik virker, og jeg synes lige, vi skal give de forskellige initiativer lidt mere tid at virke i«, siger hun. Der er ikke umiddelbart flertal for det socialdemokratiske beslutningsforslag, der blev fremsat i går. Foruden genindførelse af skolepraktikken foreslår partiet tilskud til praktikpladser og præmier til erhvervsskoler for at skaffe praktikpladser. Langt fra målsætningen Afskaffelse af skolepraktik er en del af et forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale 5. november 2003. Der optages ikke nye på skolepraktik fra 1. januar, og i 2007 er hele skolepraktikken udfaset. Carsten Hansen medgiver, at regeringen har skaffet flere praktikpladser: »Ifølge et svar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til mig drejer det sig i slutningen af september om 479 flere pladser. Det er langt fra regeringens målsætning om 2.000, og det er alt for langt fra behovet«. Indvandrerbørn rammes hårdere I Specialarbejderforbundet (SiD) hæfter uddannelsessekretær Poul Hansen sig ved, at det samlede antal lærlinge er faldet med 1.089 fra 1. november 2003 til samme dato i år. »Realiteten er, at der nu er en større andel af unge end tidligere, der ikke gennemfører en erhvervsuddannelse«, siger han. Tina Nedergaard er også indstillet på at »følge området benhårdt«. »Men systemet har først skullet renses for fejl, og vi skal hen på foråret, før vi kan lave en nøje evaluering«, siger hun. »Det drejer sig om at få orden på praktikpladsmarkedet, og det er ved at ske«. Socialdemokraterne hæfter sig ved, at indvandrerbørn rammes særlig hårdt af afskaffelsen af skolepraktik. »Regeringens egen tænketank har jo påpeget, at unge udlændinge har særlig svært ved at finde praktikpladser og anbefalede direkte at forhøje antallet af pladser«, siger Carsten Hansen. Erhvervsskolernes Elevorganisation har indbudt Ulla Tørnæs til debat om skolepraktikken i morgen på Arbejdermuseet i København. Kommer hun ikke, går eleverne i demonstrationstog til Undervisningsministeriet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen