Tulip-ansatte i Ringsted forkaster lønaftale

Lyt til artiklen

De ansatte på Tulip i Ringsted har forkastet den kun tre dage gamle nye lønaftale, som betød 14-15 procents lønnedgang for alle på fabrikken. Slagteriarbejderne sagde i første omgang ja til lønnedgangen for at undgå, at produktionen blev flyttet til udlandet og fabrikken lukket. »Medarbejdende havde bedt om at få aftalen op til afstemning en gang til, og det vi blev enige om i morges, at det ville vi gøre«, siger fungerende tillidsmand Rune Guldbæk Jensen til Ritzau. Aftalen er blevet kritiseret fra flere sider, og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) har kaldt den »ren pengeafpresning«. Aftale løber i tre måneder Slagteriarbejderne hos Tulip i Ringsted er blevet enige om, at genoptage arbejdet i morgen tidlig. Og den forkætrede lønnedgangsaftale vil blive opsagt. »Men der er tre måneders opsigelse på aftalen, så den kommer man stadig til at køre efter lidt endnu, når den træder i kraft 3. januar«, siger han. Direktør: Ny situation Tulips Food Companys administrerende direktør Torben Skou bekræfter, at han også havde hørt, at Tulip-medarbejderne havde forkastet den nye aftale om lønnedgang. »Jeg vil ikke udtale mig yderligere, før vi har noget på tryk. Men bliver aftalen opsagt, foreligger der en ny situation«, siger han til Ritzau. Han ønskede ikke at komme med gisninger om, hvilken fremtid Tulip-fabrikken i Ringsted nu har. Strejker over hele landet I de seneste dage har flere af landets slagterier været ramt af arbejdsnedlæggelser. Alene i dag strejker 3.4000 ansatte hos Danish Crown i Esbjerg, Bjerringbro, Horsens, Grindsted, Blans, Rønne, Ringsted, Nykøbing Mors, Grindsted, Vojens, Aalborg, Skive og Tønder. Informationschef Gudrun Andreasen i Danish Crown oplyser, at tirsdagens strejke betyder, at selskabet er kommet bagefter med svineslagtningerne i størrelsesordenen 90.000-100.000 svin. Hertil kommer de slagtninger, der ikke kan gennemføres onsdag. »Situationen er ikke kritisk for landmændene, men til stor irritation for Danish Crown og for vores kunder«, siger Gudrun Andreasen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her