Med et hug mister Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en tredjedel af sit samlede budget, der nu er skåret ned fra 120 til 80 mio. kr. om året.
Til næste år nedlægger DA hele det regionale netværk af arbejdsgivere, der i dag bliver betjent af seks regionskontorer. Her arbejder DA sammen med lønmodtagerorganisationerne LO om at skaffe arbejde og arbejdskraft.
»De regionale aktiviteter, som vi varetager i dag, overgår til DA's medlemsorganisationer ved udgangen af 2005«, siger DA's administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen:
»Vi får hele tiden færre og større medlemsorganisationer i DA, og derfor er det også logisk, at de selv forestår den betjening, der er brug for af virksomheder i det lokale og regionale system«. Fyringer på vej
Dermed må DA efter alt dømme afskedige omkring 40 af de 135 medarbejdere som et led i den femårige strategiplan for DA, der netop er blevet vedtaget af bestyrelsen.
Dermed fortsætter DA's nedtur, der ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet begyndte med dannelsen af Dansk Industri (DI) for 15 år siden.
»Tidligere var ekspertisen samlet i DA, men det er den ikke længere. I horisonten lurer også en stor arbejdsgiverorganisation på byggeriområdet. Og når organisationerne bliver større, så får de mindre behov for at blive betjent af en central hovedorganisation«, siger Jørgen Steen Nielsen, der dog ikke mener, at DA har udspillet sin rolle:
»Der vil stadig være behov for DA som den koordinerede part ved overenskomstforhandlingerne. Så sent som i foråret viste DA, at de havde en rolle at spille, da der blev indført en central barselsfond. Den funktion vil DA også have i fremtiden«. Nødvendigt indgreb
DA beklager den forestående afskedigelsesrunde, men den er nødvendig, understreger Jørn Neergaard Larsen:
»Er der nogen der har en pligt til at sikre den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, der er stillet til rådighed, så må det dog være arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer. Det her er en naturlig konsekvens af en udvikling, som er nødvendig og som jeg i øvrigt er enig i. Og så er jeg meget tilfreds med at det er et enigt branchefællesskab, der står bag beslutningen - og det økonomiske råderum, vi har fået de kommende år er efter min opfattelse tilstrækkeligt«. Har der i denne proces været medlemsorganisationer, der har ønsket at barbere DA's budget endnu mere?
»Det vil jeg naturligvis ikke kommentere, men det er klart, at når man har arbejdet med en strategiplan i flere måneder så er mange kort blevet vendt, og jeg kan kun sige at jeg er tilfreds med denne løsning«, siger Neergaard Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























