Blikket er rettet stik øst på vindmøllefabrikken Vestas i disse dage. Med den første store ordre til Kina i bogen har Vestas sparket døren op til et potentielt enormt marked. Gennembruddet kom endeligt på plads nytårsaften, da det lykkedes Vestas at sikre sig en ordre på 50 styk 2,0 megawattmøller - en ordre til en værdi på omkring 450 millioner kroner. Store forventninger At tilfredsheden er stor på verdens største møllefabrik, er derfor ikke overraskende. Og Vestasdirektør Svend Sigaard lægger da også noget af den sædvanlige jyske beskedenhed bag sig, da han vurderer betydningen af ordren fra Kina: »Vindenergi forventes at komme til at spille en stigende rolle i den generelle energiforsyning - også i Kina - og vi har store forventninger til det kinesiske marked«, siger han. Ustabil elforsyning Et besøg i Kina afslører med al tydelighed, hvor stor en opgave de kinesiske myndigheder står over for, når det gælder om at sikre el og energi til det hastigt eskalerende industrisamfund. Foreløbig er det nærmest kun kystzonen op og ned ad Kinas østkyst, som er blevet moderniseret og industrialiseret, og her er strømudfald en dagligdags foreteelse - selv i storbyer som Shanghai og Beijing. Med jævne mellemrum slukkes lysene i hotelværelserne, airconditionanlæggene tier stille, og maskinerne på de stadig flere fabrikker står stille, ramt af endnu et strømnedbrud. Perspektiver Regeringen har besluttet at bygge op mod tyve atomkraftværker de næste år for at afhjælpe den værste mangel, men samtidig åbnes for nye energiformer, og her får vindmøllerne en fremtrædende rolle. »Kina har et meget stort behov for elektrisk energi, og vindenergianlæg kan anlægges hurtigt, hvilket er en stor fordel sammenlignet med andre energikilder«, siger Svend Sigaard, koncernchef i Vestas. I sig selv er ordren på 50 møller med en samlet produktionskapacitet på 100 megawatt ikke noget særligt for Vestas, der i forvejen er verdens største fabrikant af vindmøller. Det er perspektiverne, der er så enorme, at ordren er noget helt særligt for virksomheden. Ordren er nemlig blot én ud af foreløbig 20 ordrer i samme størrelse, som National Development and Reform Commission, NDRC, har planlagt at gennemføre inden 2010, og Vestas forventer, at efterspørgslen efter vindmøller vil være endnu større. Inden 2020 skal NDRC således opføre 500.000 megawatt ny kraftværkskapacitet - og en stor del ventes at skulle baseres på vindkraft. Derfor har Vestas allerede taget konsekvensen og går i gang med at etablere egen fabrik i Kina. Selskabet har allerede salgskontor i Kina og nu følger en vingefabrik. »Etableringen af vingefabrikken i Kina er en del af vores strategi i forbindelse med udvidelsen af produktionskapaciteten tæt på de nye markeder. Etableringen i Kina betyder en udvidelse af Vestas' dollarbaserede produktionsapparat«, siger han. Svag dollar skader Vestas Det sidste er vigtigt for Vestas, der lider under den svage dollar, som gør, at Vestas får færre kroner i kassen på de ordrer, der handles i amerikanske dollar. De seneste måneder har Vestas kæmpet hårdt med at genvinde investorernes tillid. Den svage dollar har udhulet koncernens økonomiske præstationer, fremprovokeret flere nedjusteringer og i det hele taget svækket koncernens økonomiske styrke. Samtidig har konkurrenterne oprustet, og nye økonomisk stærke konkurrenter er kommet til. Det gælder i særklasse tyske Siemens, der med en bugnende pengekasse og store ambitioner sidste år købte den danske vindmøllefabrik Bonus.