Når de studerende bruger en del af deres studietid til studierelevant erhvervsarbejde, så giver det ikke blot ekstra penge til at forsøde tilværelsen med studiebøgerne. Risikoen for studie-frafald formindskes nemlig ved relevant studiearbejde i rimeligt omfang - omkring ti timer om ugen - og samtidig stiger sandsynligheden for, at den studerende er i et bedre betalt startjob efter færdiggørelse af studiet, sammenlignet med studerende uden studierelevant job eller uden studiejob overhovedet. Det viser en ny undersøgelse af 100.000 studerendes erhvervsarbejde. Der er også en sammenhæng mellem studiejob og chancen for overhovedet at være i arbejde efter studiet. Studerende, der inten studiejob havde i 2000, havde fire gange så stor sandsynlighed for at være ledig i 2002 i forhold til personer med meget relevant studiejob. Skaber sammenhæng »At få brugt sin viden i praksis og knytte kontakter i relevante erhvervsmiljøer er motiverende og skaber god sammenhæng mellem studierne og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder,« siger videnskabsminister Helge Sander. De mest erhvervsaktive studerende findes på medicinstudiet, hvor 90 pct. har studiejob, stud.merc., hvor andelen af erhvervsaktive er 88 pct. på kandidatoverbygningen, og samfundsfagsstuderende med en andel på 85 pct. Fire ud af fem studerende har erhvervsarbejde. Undersøgelsen viser dog, at man ikke skal overdrive erhvervsarbejdet, for så stiger risikoen for at få forlænget studietiden eller slet ikke at blive færdig med studierne.