Regeringens problemer med at leve op til sine egne mål for beskæftigelsen er væsentligt større, end det fremgår af finansminister Thor Pedersens (V) tal. I regeringens seneste økonomiske redegørelse fremgår det, at beskæftigelsen er 23.000 fra målet. Men det reelle tal er 50.000, bekræfter Danmarks Statistik. Ændret metode til opgørelse Gabet skyldes en ændret måde at opgøre beskæftigelsen på rent statistisk. »Der er to måder at skabe større beskæftigelse på. Den ene er at sætte flere i arbejde. Den anden er at ændre statistikken. Noget tyder på, at finansministeren har mest held med den sidste metode«, siger dr. polit. Niels-Henrik Topp, der underviser i økonomi på Københavns Universitet. Han har nærlæst de økonomiske redegørelser fra december 2004 og fra januar 2002, hvor regeringen lige var tiltrådt. Her lyder målet for beskæftigelsen på 2.745.000 mennesker i år 2004. Men sidste år nåede vi kun op på 2.695.000. Altså mangler der 50.000. Mindre pessimistisk Men siden er måden at gøre tallet op på ændret. Og derfor ser billedet nu mindre pessimistisk ud på papiret. Danmarks Statistik indførte i slutningen af 2002 en ny oplysningskilde, der betyder, at den samlede beskæftigelse for året før blev løftet med cirka 31.000 personer, forklarer specialkonsulent i Nationalregnskabsafdelingen Timmi Graversen. Løftet afspejler ikke flere i arbejde, men blot, at nogle folk er talt med, som før ikke figurerede i opgørelsen. Hovedsageligt grænsearbejdere - dvs. danskere, der arbejder i udlandet, og udlændinge med job i Danmark. 'Forkert billede' Timmi Graversen kalder det »et forkert billede«, når regeringen fremfører, at den kun halter 23.000 efter sit mål. For den sammenligner to tal, som er fremskrevet på forskellige grundlag. »Fortolker man det, regeringen sagde i januar 2002, som deres mål, er de 50.000 bagud. På den måde har lektoren ret«, siger Graversen. Målet for antallet af beskæftigede er centralt i den såkaldte 2010-plan. Den skal sikre, at der er råd til velfærd i fremtiden selv om der bliver flere ældre. Men ledende økonomer har længe kritiseret regeringen for at gøre for lidt for beskæftigelsen. Talsmand afviser kritikken Det er ikke lykkedes at få finansminister Thor Pedersen i tale. Hans pressechef videregiver følgende kommentar fra ministeriet: »Finansministeriet afviser kritikken. Man mener, at de ændringer, som Danmarks Statistik foretager hen ad vejen, er fuldt ud reflekteret i vores publikationer. Man medgiver, at beskæftigelsen ikke har haft helt det forløb, som man har skønnet tidligere, men baggrunden for dét, mener man, er de internationale konjunkturer«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview