Det skal være gratis at betale med dankort. Sådan mener både Anders Fogh Rasmussen (V) og Mogens Lykketoft (S). Statsministeren skærer nu igennem det slagsmål, der brød ud 1. januar, da banker og butikker indførte et gebyr på 50 øre for at bruge dankortet. »Man kan godt fundere over, om ikke det er en lidt sær ting, at man i et moderne samfund skal opkræve penge for benyttelse af et betalingsmiddel. Et betalingskort er jo i virkeligheden bare nutidens sedler og mønter. Man kan godt sige, at i et moderne samfund, hvor vi er gået over til elektroniske betalingsmidler, er det lige så logisk, at det hører med til almindelig service, at det er stillet til rådighed uden, at brugerne skal betale for det«, siger Anders Fogh Rasmussen. Organisationer 'på vild flugt'Burde I ikke have tænkt over det, inden I lavede forliget?

»Vi har forsøgt at skrue en aftale sammen mellem en række organisationer. Nu kan vi konstatere, at nogle af dem er på vild flugt fra den«, svarer Anders Fogh. En uge før valget blev udskrevet forsøgte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen at lægge låg på folkeprotesterne mod gebyret ved at iværksætte en undersøgelse af gebyret. 'Jeg gider ikke høre mere' Men hvis bankerne og butikkerne ikke selv finder ud at spare kunderne for dankortgebyret, vil statsministeren skride ind. »Snarest muligt efter den analyse, vi venter på, er kommet, må der skæres igennem politisk. Men der er mange partier, der står bag aftalen, og den ønsker vi ikke at bryde«, lyder meldingen nu fra Anders Fogh Rasmussen. Hvad vil det sige at skære igennem politisk?

»At jeg ikke gider høre om de 50 øre længere, rent ud sagt. Jeg synes, det danske samfund står over for større udfordringer end den 50-øre«, siger han. Fjern gebyret Uanset hvilken farve regeringen har efter 8. februar, kan forbrugerne se frem til igen at kunne køre kortet gratis gennem dankortmaskinerne. Socialdemokraternes partiformand Mogens Lykketoft vil også fjerne gebyret. »Jeg kan kun opfordre bankerne til at fjerne gebyret. De kan ikke stå sig i det offentlige billede ved at fastholde gebyret«, siger Lykketoft. Bag dankortaftalen står et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, de radikale og Socialdemokraterne samt Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service og bankernes interesseorganisation, Finansrådet. Finansrådet: Forretninger har skylden Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz, er enig med statsministeren i, at det er unaturligt, at forbrugerne skal betale for at bruge dankortet, men han lægger skylden på forretningerne. »Vi sælger en ydelse til forretningerne i form af et billigt og effektivt betalingssystem. Det er naturligt, at vi tager betaling for denne ydelse. Det, der er unaturligt er, at forretningerne lader forbrugerne betale for deres driftsomkostninger«, siger Jørgen A. Horwitz. Han afviser blankt, at bankerne på eget initiativ trækker gebyret tilbage. »Vi har lavet store investeringer i tillid til en lov vedtaget af et bredt forlig i Folketinget«, siger han og peger på, at det vil være et tillidsbrud, hvis politikerne tvinger bankerne til at gøre det gratis at bruge dankortet. Aftale løber til 2010 »Man må antage, at man kan handle i tillid til de aftaler, der indgås. Og ifølge loven skal der først ses på aftalen i 2010. Jeg vil tro, at alle, der har indgået aftalen, vil føle det som et tillidsbrud, hvis man ikke er enig i den ændring, der bliver indgået«, siger Horwitz. Men hvis bankerne og butikkerne ikke selv kan finde en løsning, lover også Lykketoft politisk handling for at hjælpe forbrugerne: »En ny regering må løse problemet og fjerne gebyret«, siger han og er overbevist om, at bankerne nu kommer med en feberredning.