En 50-øre er blevet midtpunkt i valgkampen. Politikerne har det seneste døgn stået i kø for at garantere vælgerne, at de som forbrugere ikke skal betale det nye gebyr på dankortet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft og økonomi- og erhvervsminister Bendtsen Bendtsen (K) har alle indenfor det seneste døgn sagt, at regningen for det nye dankort ikke skal ende hos forbrugerne. Det samme mener bankerne. Finansrådets formand Straarup, der også er direktør for Danske Bank, peger på, at det er butikkerne, der skal betale gebyret. Skjult gebyr Men den går ikke, siger butikkernes brancheorganisation. For i det tilfælde vil regningen alligevel ende hos forbrugeren - men uden at man kan se det, idet gebyret lægges på varene. Og samtidig vil gebyret ramme bredere. »Bankerne ville få det samme hjem som nu, og forbrugerne ville også komme til at betale nogenlunde det samme. Men dem, som ikke ejer et dankort og aldrig betaler med dankort, ville også komme til at betale gebyret«, siger administrerende direktør i DH&S, Søren B. Henriksen. Synlige gebyrer Dansk Handel & Service (DH&S) tolker økonomi- og erhvervsministerens seneste udmelding i dankortsagen, som om, at han helt vil fjerne dankortgebyret. Ellers vil det betyde et skjult gebyr, og det kan Søren B. Henriksen, ikke forestille sig er planen. »Regeringen har hidtil været meget god til at sige, at gebyrer og lignende skal være synlige. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at regeringen vil gå ud med en anden tanke nu. Jeg kan ikke forestille mig, at en politiker - og særlig ikke i en valgsituation - vil fjerne et gebyr, som er synligt for forbrugeren, og indføre et skjult«, siger han. Banker skuffet over politikerne Tidligere i dag har formanden for Finansrådet, Peter Straarup, sagt, at bankerne ikke er sikre på, hvad det er, Bendtsen har meldt ud i dag. Men Straarup frygter det værste: »Jeg er forbløffet og lidt trist over, at partierne bag lovgivningen om dankortgebyret på den måde nu løber væk fra forliget. Og jeg kan kun beklage, at temperaturstigninger under valgkampen og overbudspolitik over for borgerne nu får den konsekvens for pengeinstitutterne«, siger Peter Straarup. Bredt flertal bag aftale En uge før valget blev udskrevet forsøgte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen at lægge låg på folkeprotesterne mod gebyret ved at iværksætte en undersøgelse af gebyret. Samtidig slog han fast, at dankortaftalen stadig stod ved magt, da flertallet bag den var intakt. Men nu er flertallet ifølge Bendt Bendtsen smuldret, og idag hoppede han også med på den gebyr-fri vogn. Bag dankortaftalen står et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, de radikale og Socialdemokraterne samt Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service og bankernes interesseorganisation, Finansrådet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.