Finansminister Thor Pedersen (V) og en række erhvervsorganisationer blev fredag enige om en fleksibel start på ordningen om e-faktura, der træder i kraft 1. februar. Fra den dato kan de offentlige institutioner kræve, at de kun vil modtage elektroniske regninger. Flere organisationer har imidlertid protesteret over, at virksomhederne ikke kunne nå at blive klar til denne dato. Nu er man enedes om at fastholde 1. februar som startdato. Men samtidig vil ministeren i et brev appellere til myndighederne om at udvise fleksibilitet. "Vi skal alle være opmærksomme på, at der for nogle enkelte kan være særlige udfordringer ved overgangen til elektronisk fakturering", hedder det i brevet. Thor Pedersen anmoder myndighederne om at betale også fakturaer, der er modtaget på papir, og samtidig rette henvendelse til leverandøren for at anvise en løsning. Desuden opfordres myndighederne til at informere mere både internt og over for leverandører om den nye ordning. Blandt organisationerne er der tilfredshed med løsningen. I Dansk Industri hæfter man sig ved, at startdatoen er fastholdt til glæde for de mange virksomheder, der er klar. »Når så mange virksomheder står klar, vil det være dumt ikke at komme i gang og høste fordelene. Omvendt vil der altid være nogen, der ikke er klar, som så skal hjælpes i gang. Vi er særdeles tilfredse med mødets resultat,« siger underdirektør Gitte Bengtsson, Dansk Industri.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























