Kampen om Elsam kan være på vej mod en ny, uventet drejning. Hvor aktørerne i kampen om Elsam hidtil har været danske DONG og svenske Vattenfall, kan et af verdens største energikæmper, tyske E.ON, være på vej ind i budkrigen. Gennem sit svenske datterselskab Sydkraft lurer tyskerne på en åbning i spillet om de danske kraftværker. Vattenfall forhøjer bud DONG har afleveret sit bud på en fusion med Elsam, og det statsejede svenske energiselskab Vattenfall har så sent som mandag forhøjet sit kontante bud på Elsam, men hvor Sydkraft hidtil har holdt sig helt ude af kampen, melder selskabet sig nu på banen. »Vi sagde tidligt i processen, at vi ikke var interesseret i at deltage. Men jeg kan sige, at vi følger udviklingen tæt«, siger kommunikationsdirektør Stieg Claesson fra Sydkraft. Når Sydkraft melder sådan ud, er det rigtig interessant, for bag Sydkraft står tyske E.ON, for hvem et køb af Elsam blot vil være et greb i lommen. E.ON er med sine 70.000 ansatte og 35 millioner kunder et af verdens største energikoncerner. Planlægger investeringer for 139 milliarder For en måned siden offentliggjorde E.ON selskabets investeringsplan for de næste år. Den viser, at selskabet planlægger at investere i alt 139 milliarder kroner i nyanlæg, moderniseringer - og opkøb. E.ON vil bruge 16 milliarder på at udvide ejerandelen i Sydkraft og har afsat 11 milliarder til investeringer i det nordiske marked. Jørgen Abildgaard, direktør for konsulenthuset ECON med speciale i energimarkedet, er ikke i tvivl om, at de store udenlandske energiselskaber som blandt andet E.ON følger kampen om Elsam meget tæt. Spørgsmålet er, om de har lyst til at gå ind i et slagsmål med så mange politiske undertoner. »For E.ON ville et bud på Elsam være 'piece of cake'. At byde hundrede kroner mere per aktie end Vattenfall ville ikke betyde det store for dem. Men om de gider så meget ballade for så lidt, er uvist«, siger Jørgen Abildgaard. Vattenfall har budt enten 1.250 kroner for hver Elsamaktie eller op til 1.450 per aktie, hvis en række forudsætninger bliver opfyldt. Griske aktionærer Indtil nu har Vattenfall forhandlet med en gruppe Elsamaktionærer, der er utilfredse med, at Elsams bestyrelse i december indgik en aftale med staten om at fusionere med det statsejede DONG. Ifølge gruppens talsmand, Henry Lei Jacobsen, har aktionærerne en aftale med Vattenfall om ikke at forhandle til anden side før efter 1. februar 2005 Han vurderer, at Vattenfalls bud på Elsams aktier må siges at være den aktuelle markedspris. Ikke desto mindre måtte Vattenfall hæve buddet på Elsam for at tækkes de aktionærer, der synes, at det svenske bud var for lavt. »Det er penge, der driver Elsams aktionærer lige i øjeblikket. De er griske«, siger Jørgen Abildgaard. I et brev til Elsams aktionærer har Vattenfalls koncernchef Lars G. Josefsson blandt andet hævet sit bud med 10 kroner til henholdsvis 1.260 kroner og 1.460 kroner. På den måde imødekommer han de Elsamejere, der var utilfredse med, at Vattenfall efter sit første bud fik retten til et udbytte, som Elsam normalt udbetaler til sine aktionærer. Vattenfall har desuden sødet sit tilbud yderligere ved på nogle punkter at gøre det nemmere for sælgerne at få den højest mulige salgspris. Vattenfalls pressechef, Martin May, betegner det nye bud som rent teknisk: »Vi har ændret buddet på nogle få punkter efter vores forhandlinger med Elsams aktionærer«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























