I Norge har de været i gang i et stykke tid, og nu er firmaet Smart SMS også rykket til Danmark. Firmaets koncept er enkelt. Det vil levere sms-reklamer, der reklamerer for andre firmaer, til frivilligt tilmeldte mobilejere. Mobilejerne får en betaling på 1 kroner per sms, de modtager - og får derudover op til 25 øre per sms, hvis man har fået andre til at tilmelde sig - der igen har fået andre til at tilmelde sig. Henvender sig til børn Konceptet vækker kritik - både fordi det minder om pyramidespil, og fordi det henvender sig til børn og unge. Børn ned til 13 år kan ifølge forretningsbetingelserne være med. Hvervningen af børn er ifølge Forbrugerrådet 'smagløs', ligesom den ser ud til at overtræde spamlovgivningen. Det skriver Computerworld Online. Brugerne skal ønske reklamen Konceptet vækker også kritik hos firmaer, der hjælper andre firmaer med, hvor de skal lægge deres reklamekroner. »Vi ville aldrig anbefale vores kunder at bruge en tjeneste som Smart Sms, fordi brugerne har tilmeldt sig for at tjene penge - og ikke for at få reklamer«, siger Henrik Busch, direktør i mediebureauet IUM. Henrik Busch mener i lighed med Forbrugerrådet, at Smart Sms' hvervemetoder kan være i strid med markedsføringsloven. Han understreger derudover, at sms-reklamer er en god ide - forudsat at modtagere selv har tilmeldt hos den virksomhed, som sender sit budskab ud per sms. Norsk kritik I Norge afviser firmaets informationschef, at der er tale om et pyramidespil, men også her har kritikken regnet ned over firmaet. Den norske Forbrugerombudsmand er både skeptisk overfor hvervningen af børn og de faktiske indtjeningsmuligheder. I Norge har man bl.a. kritiseret, at Smart SMS opererer med en prøveperiode, hvor man ikke modtager betalinger. Det står ikke klart, om den danske udgave også vil have en prøveperiode, hvor man skal modtage reklamer - uden at få noget for det. Ingen bankforbindelse Firmaet har endnu ikke en bankforbindelse og kan derfor ikke betale penge til de 32.000 danskere, der ifølge det norske firma allerede har tilmeldt sig i Danmark. Smart SMS har heller endnu ikke kunder i Danmark, der vil betale for at få udsendt mobile reklamer. Men det kommer. De vil blive offentliggjort senere, lover den norske informationschef, Per Erik Olsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.