Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) får svært ved at indfri sine løfter i valgkampen om at fjerne det omstridte 50-øres gebyr på chipdankortet. Efter torsdagens politiske udmeldinger står det stadig uklart, hvordan fremtiden for gebyret kommer til at se ud. Og ministeren vil ikke selv komme med et bud. Nuværende model skal ændres Der er bred politisk enighed om, at den nuværende model skal ændres. Men der er langt fra enighed om, hvordan det skal ske. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har i Børsen peget på en løsning, hvor bankerne opkræver dankortgebyret direkte hos dankortets ejermand. Men økonomiminister Bendt Bendtsen (K) har hidtil afvist at pege på konkrete løsninger - ud over at gebyret skal fjernes fra forbrugeren. »Jeg vil slet ikke her under valgkampen pege på konkrete løsninger. Det må dem, der sidder efter valget, finde ud af. Og jeg håber selvfølgelig stadig, at jeg er erhvervsminister til den tid«, siger han til Ritzau. Intern splid imellem V og K Oven i udspillene fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti såede Venstres erhvervsordfører Jens Hald Madsen torsdag tvivl om regeringspartneren Venstres kurs. I Børsen var han citeret for, at politikerne ikke skal blande sig i dankortgebyret. »Hvis bankerne og detailhandlen mener, de får et godt image hos deres interessegrupper ved at opkræve 50 øre, så må de jo gøre det. Politikere skal ikke afgøre hvilke gebyrer, der skal opkræves«, sagde Jens Hald Madsen til avisen. Ordfører på tilbagetog Senere torsdag modererede Jens Hald Madsen dog udtalelsen. Nu mente han, at gebyret er politikernes ansvar, og at der skal et politisk indgreb til. »Jeg anbefaler, at de tre aktører på markedet (bankerne, Forbrugerrådet og detailhandlen, red.) finder en løsning. Men hvis de ikke kan finde ud af det og vil fortsætte med gebyret, så må forligspartierne samles igen«, siger han til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























