Microsofts største forskningscenter uden for USA ligger i Danmark. Men spørgsmålet er hvor længe. Da Bill Gates i 2002 hev den store tegnebog frem og brugte knap 12 milliarder kroner på den danske it-virksomhed Navision var det Microsofts hidtil største virksomhedsopkøb i softwarekoncernens historie. Men nu truer Bill Gates ifølge Børsen med at lukke virksomheden og flytte de knap 800 udviklere til USA. Møde med Fogh og Sander Det slog Microsoft-chefen fast, da han i november mødtes med Anders Fogh Rasmussen (V), Bendt Bendtsen (K), og videnskabsminister Helge Sander (V) og drøftede et omstridt EU-direktiv om patenter på software, som Microsoft kæmper for at få gennemført. »Hvis jeg skal beholde mit udviklingscenter i Danmark, kræver det, at der kommer en afklaring på rettighedsspørgsmålet. Ellers flytter jeg det til USA, hvor jeg kan beskytte mine rettigheder,« sagde Bill Gates ifølge Microsofts chefjurist Marianne Wier. Marianne Wier deltog også på mødet med Anders Fogh Rasmussen, skriver Børsen. Videnskabsminister Helge Sander udtrykte efter mødet en forståelse for it-milliardærens synspunkt. »Når en så stor virksomhed placerer sin største udviklingsafdeling uden for USA i Danmark, og så følger op med endnu flere investeringer, er det noget, vi fra det offentlige skal honorere«, sagde videnskabsminister Helge Sander (V) i november til Børsen. S: Vi skal ikke lade os true Men den konklusion er Socialdemokraterne langt fra enig i. »Danmarks politik skal ikke dikteres af koncerner - ligegyldigt hvor store de måtte være. Det afgørende er at finde en løsning, der tjener både små og store IT-virksomheder bedst. Og det er ikke nødvendigvis den løsning, som Microsoft eller andre softwaremastodonter mener, er den rigtige«, siger Socialdemokraternes IT-ordfører Thomas Adelskov i en pressemeddelelse. Langstrakt EU-diskussion I øjeblikket tyder meget på, at diskussionen om softwarepatentet kan trække ud i årevis. Mange af de mindre softwarefirmaer i EU er modstandere af direktivet, som de mener vil kunne bruges til at tromle deres virksomheder ned med. Indtil videre har Europaparlamentet valgt at følge den holdning, mens ministerrådet er tilhængere af at gennemføre direktivet. På torsdag har modstanderne af patentet arrangeret en demonstration i Bruxelles arrangeret en demonstration, der skal lægge pres på ministerrådet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme