Fremover skal det være nemmere for Mohammed, Fatima og Ibrahim at få arbejde i staten. Det er i hvert fald et af målene med den ny overenskomst for statsansatte, som finansministeren her til morgen indgik med lønmodtagernes forhandlere. Overenskomsten indeholder en bestemmelse om, at personer med anden etnisk baggrund i et år kan ansættes til 80 procent af den overenskomstmæssige begyndelsesløn. Til gengæld vil 20 procent af arbejdstiden være afsat til oplæring og opkvalificering. Skal indsluse til arbejdsmarkedet Håbet er, at stillingerne kan fungere som en indslusning til arbejdsmarkedet, fordi etnikerne får erfaring på det danske arbejdsmarked. Den endelige forligstekst er ikke offentliggjort, så det er uvist om den lave startløn vil gælde alle statsansatte faggrupper. Altså om personer med anden etnisk baggrund både kan ansættes som fuldmægtige i ministerier, fængselsbetjente eller socialpædagoger til en lavere løn end deres kolleger. Flere etniske elever Et andet mål er, at der i staten skal være flere elever med anden etnisk baggrund. I dag er det hver tiende elev, svarende til 1300 personer. Målet er, at det antal frem til år 2007 skal vokse med 25 procent, så der bliver i alt 1600 etniske elever. Lidt større generelle lønstigninger De øvrige dele af overenskomsten ligner meget dem, de ansatte i amter og kommuner fik i deres overenskomst i lørdags. De generelle lønstigninger ligger på 6,96 procent i de tre år overenskomsten løber er, det sikrer ifølge Personalestyrelsens beregninger en positiv reallønsudvikling - altså at medarbejdernes løn stiger mere end inflationen. Til sammenligning fik de ansatte i amter og kommuner 5,64 procent i generelle lønstigninger. Til begge tal skal dog lægges ny løn - lønstigninger, som medarbejderne skal forhandle sig til lokalt på arbejdspladsen. Løn- men ikke jobgaranti Også sikringen af medarbejderne efter kommunalreformen ligner til punkt op prikke den, de ansatte i amter og kommuner fik. Medarbejdere, som ændrer stilling efter reformen, beholder deres løn frem til april 2008. Her efter kan lønnen enten trappes ned over tre år, eller fastfryses indtil medarbejderens løn flugter med kollegernes. Når det gælder fyringer - som lønmodtagerne gerne ville sikres mod - så er der i overenskomsten for de statsanatte også blot indskrevet en anbefaling om, at det så vidt muligt skal ske ved naturlig afgang. Altså ingen garanti. Bedre vilkår for forældre Andre vigtige dele af overenskomsten er tre ting, som kommer børnefamilierne til gode, noget finansminister Thor Pedersen (V) glæder sig over i en pressemeddelelse. Det er dels to omsorgsdage pr. år til begge forældre i barnest første syv år. Dels bliver indbetalt pension under hele barselsorloven. Dels får forældre lønnet frihed, hvis deres børn kommer på hospitalet Overenskomsten indeholder også en ny, forenklet arbejdstidsaftale for en del af de offentligt ansatte. En aftale, som lægger flere forhold ud til lokal forhandling. Der er også sat flere midler af til opkvalificering af de statslige medarbejdere.