De folkevalgte statsrevisorer gav på onsdagens møde trafikminister Flemming Hansen (K) »en lille næse« for håndteringen af Arriva-udliciteringen. I stedet for at spare 32 millioner kroner på driften af seks jernbanestrækninger i Jylland i 2002 og 2003, så har Trafikministeriet haft ekstra udgifter på mere end 37 millioner kroner, viser en rapport fra Rigsrevisionen. »Forarbejdet til udbuddet har båret præg af, at der ikke var de store erfaringer for at sende jernbaner i udbud. Det har betydet, at kontrakten er blevet dyrere end beregnet«, siger statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF). Ikke specifikke krav Det britiske transportfirma Arriva vandt kontrakten på at drive de midt- og vestjyske baner frem til 2010 på en af de sidste dage i 2001 - en måned efter, at Flemming Hansen var blevet trafikminister. Fra sin forgænger Jacob Buksti (S) havde den nye minister overtaget et upræcist udbudsmateriale, der for eksempel ikke stillede specifikke krav om myldretidstog. Det betød, at Arriva præsenterede en køreplan, som var stort set renset for særlige myldretidstog. Flemming Hansen måtte efterfølgende lave en tillægskontrakt med Arriva om at sætte myldretidstog ind i køreplanen. Senere rejste Arriva et krav om erstatning på 60 millioner kroner, fordi de mulige billetindtægter var overvurderet i udbudsmaterialet. Den sag endte med et forlig, hvor Arriva fik 45,6 millioner kroner i erstatning. »Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kontrakten ikke har været tilstrækkelig præcis og dækkende med hensyn til den ønskede ydelse, hvilket har nødvendiggjort fordyrende tillægsaftaler«, står der i den officielle erklæring fra statsrevisorerne. Tilstrækkelig uddannelse Når budgettet skred, skyldtes det ikke mindst, at Trafikministeriet havde undervurderet udgifterne til at uddanne lokomotivførere til Arriva. De steg fra 34 til 77 millioner kroner. Ministeriet havde satset på korte uddannelser, som ikke rummede nok træning i sikkerhedssystemer. »Det er klart kritisabelt, at Trafikministeriet ikke har et overblik over, hvad det koster, at give den sikkerhedsmæssigt tilstrækkelige uddannelse til lokomotivførerne«, siger Peder Larsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen