Finansrådets formand, Peter Straarup, er ikke begejstret for den aftale, der nu ligger for dankortet. Men der var ikke andet at vælge mellem på hylderne i Økonomi og Erhvervsministeriet. »Det er jo ikke et spørgsmål, om man i banksektoren skal sige ja. Vi bliver jo løbende udsat for undervisning om, hvad man kan gennemføre, hvis det er således, at man besidder 90 mandater i Folketinget«, siger Peter Straarup, der er koncernchef i Danske Bank, til Ritzau. Skuffet over aftalebrud Finansrådets medlemmer er skuffede over, at den gamle aftale om dankortet skred i svinget. »Det er jo i hvert fald for os skuffende, at det, som, vi troede, var en aftale, der indeholdt en række politiske partier, brød op på den måde under valgkampen«, lyder det fra Peter Straarup. Bitre erfaringer Han påpeger, at det ikke er første gang, at politikerne er løbet fra en aftale, men at det skete både med aftalen fra 1999 og med aftale fra 2003. »Nu har vi så fået en skuffelse yderligere. Vi kender jo efterhånden det parlamentariske spil, men vi er ikke særligt begejstrede for det«, siger Peter Straarup. Mindre larm om dankortet Peter Straarup mener midt i skuffelsen alligevel, at den nye aftale også rummer positive elementer for banker. Nemlig at butikkerne får en del af regningen. »Det lys, man kan se i aftalen, er, at nu skal forretningerne betale for en andel af dankortterminalerne. Der skal ikke stikkes 50 øre op i næsen på folk, når de handler. Det, synes jeg, er meget positivt. Og det vil utvivlsomt medvirke til, at der bliver mindre larm om dankortet«, siger Peter Straarup. Skjult gebyr er i orden At gebyret nu bliver skjult for forbrugerne, ser rådets formand ikke noget problem i. Han sammenligner udgiften med en telefonregningen, og at man har nogle omkostninger ved at drive virksomhed. Bankerne var stillet en indtægt på omkring 180 millioner kroner i udsigt ved den gamle dankortsaftale. Nu bliver det i stedet en regning på 65 millioner kroner, som bankerne skal punge ud med. Men Peter Straarup regner ikke med, at det vil ændre noget for forbrugerne, der har et dankort. »Jeg tror ikke, der er nogen, der har planlagt ændringer i forbindelse med det her. Men det er op til den enkelte virksomhed«, siger Peter Straarup. /ritzau/
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























