Kiosker, mindre købmænd og små supermarkeder accepterer, at de skal betale en del af udgiften til dankortsystemet. Men de mener, at de store lavprisvarehuse slipper alt for billigt. Fordelingsnøgle bør laves om »Vi tager til efterretning, at vi desværre skal bidrage til finansieringen af systemet. Samtidig vil vi gerne opfordre politikerne til at finjustere den fordelingsnøgle, der afgør, hvor meget hver butik skal betale i abonnement til bankerne for at bruge dankortsystemet«, siger John Wagner, direktør i De Samvirkende Købmænd, der tæller 1.300 forretninger - deriblandt 7-Eleven, ISO, Spar og SuperBest. »Det kan ikke være rimeligt, at en købmand med en omsætning på 20 millioner kroner og tre dankortterminaler skal bidrage med samme beløb som et lavprisvarehus med en milliard i omsætning og måske 50 terminaler«, siger John Wagner. Hårdt for de små Han henviser til, at den ny dankortaftale deler butikkerne op i tre grupper, efter hvor mange gange de tager imod dankort årlig. »Mine medlemmer har mellem 20.000 og 100.000 transaktioner om året. De kommer til at betale samme beløb - nemlig 10.000 kroner - selv om omsætningen er vidt forskellig«, siger han. Poul Erik Pedersen, formand i Dansk Handel & Service er på samme linje. »Skalaen rammer de mindre butikker hårdt«, siger han. John Wagner understreger, at han også har ros til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for overhovedet at have fået en aftale på plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























