Selv om der var færre ledige i januar end i december sidste år, er økonomerne langt fra tilfredse. De venter stadig på et sikkert tegn på, at det økonomiske opsving er langtidsholdbart og beskæftigelsen i bedring. Flere i aktiverig og på efterløn Samlet faldt den sæsonkorrigerede ledighed med godt 2000 fuldtidsledige - men flere personer kom i arbejdsmarkedspolitiske ordninger som aktivering, efterløn eller overgangsydelse. Samlet var 228.200 personer på en sådan ordning i januar 2005, og det er en stigning på 1300 eller 0,6 procent i forhold til december året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Ser man alene på folk i aktivering, er tallet steget med 2800. Og det slår økonomerne ned på. Ikke bekræftet at arbejdsmarkedet er bedret »Uden en øget aktivering ville ledigheden været steget i januar. Dagens ledighedstal, der er stærkt farvet af stigningen i antallet af aktiverede, giver os ikke en endelig bekræftelse af, at arbejdsmarkedet virkelig er i bedring«, siger Peter Skøttegaard Øemig, økonom i Jyske Bank. Heller ikke chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian, ser dagens tal som nogen "ny sikker strømpil for retningen i dansk økonomi":december til januar faldt antallet af ledige med 2000. Det betyder, at der var 168.700 uden job i årets første måned.
Antallet af ledige faldet den sidste måned
Lyt til artiklen