En forskergruppe under Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får i dag besøg af oliebranchens tunge drenge, når Statoil, BP og Total kommer på besøg. Selskaberne har støttet forskere ved DTU med 3 millioner kroner, som skal bruges til at udvikle olieudvindingsteknikker. Pengene kan sikre dansk olieindustri i fremtiden, mener forsker. »Når man kan få så store udenlandske virksomheder til at lægge penge i dansk forskning, er det et tegn på, at vi har nogle af verdens dygtigste forskere på området. Desuden bidrager pengene til en vedvarende og miljøbevidst produktion af olie og gas, og det vil gøre, at man kan udnytte ressourcerne mere effektivt«, siger professor Erling Stenby, centerleder ved Institut for Kemiteknik ved DTU. Effektiv olieudvinding Han leder en gruppe forskere, som i tre år har forsket i teknikker, som kan gøre olieudvindingen i blandt andet Nordsøen mere effektiv. Der er nemlig ofte problemer, når olien pumpes op fra undergrunden: Olien størkner, når den køles ned under udvindingen, og salte ødelægger rørene, som olien pumpes igennem. Derfor tilsætter boreplatformene kemikalier, som kan opløse saltene og få olien til at flyde. Kemikalierne er ofte dyre, og de forurener, men forskerne er i gang med at udvikle teknikker, som kan mindske brugen af kemikalier ved udvindingen. »For det første kan vi opnå en minimal miljøbelastning, for det andet vil olieudvindingsvirksomhederne spare udgifter til kemikalier, og for det tredje undgår vi de tekniske problemer på raffinaderiet, som kemikalier opløst i olie kan forårsage«, siger Erling Stenby. Ekspertise på DTU De udenlandske investorkroner falder på et tørt sted, efter at Novo Nordisk i mandags meddelte, at det placerer en stor del af sine fremtidige forskerinvesteringer i udlandet, hvor der er bedre forskningsmiljøer. I den sammenhæng er de 3 millioner kun et plaster på såret, men på DTU er det alligevel et skridt i den rigtige retning. »Store firmaer henter deres viden der, hvor ekspertisen findes, og inden for olieudvinding er der stor ekspertise hos instituttet på DTU«, siger Kristian Stubkjær, forskningsdekan ved DTU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























