Det kan godt være, at ØK ikke er så stor og hæderkronet som tidligere. Men i modsætning til i 'de gode gamle dage' tjener koncernen nu penge - i stor stil. Det blev understreget torsdag, da den danske koncern med aktiviteter i Asien præsenterede sit 2004-regnskab. Penge på markedsføring Tallene taler for sig selv. Omsætningen voksede med 8 procent til 4,4 milliarder kroner, den primære drift kastede 410 millioner kroner af sig, og nettoresultatet steg med 4 millioner kroner til 229 millioner. At tallene ikke blev endnu bedre, skyldtes en negativ valutaudvikling - og meget høje omkostninger til bl.a. markedsføring. ØK har de seneste år kastet sig fuldt og helt over produktion og salg af børneernæring i Asien. Selskabet har fabrikker i bl.a. Thailand, Malaysia og Kina, og flere følger efter. Senest er ØK rykket ind i Indien, hvis milliardbefolkning i stigende grad efterspørger bl.a. beriget mælkeerstatning. »Mulighederne i f.eks. Kina og Indien er meget store, og det er to markeder, vi satser meget på. I Kina overvejer vi at udvide vor eksisterende fabrik, og i Indien er vi i gang med at bygge en helt ny fabrik«, siger administrerende direktør Mark Wilson. Kontakt med flere ØK's pengekasse bugner, og selskabet har længe ledt efter egnede opkøbskandidater eller nye projekter, men foreløbig uden held. Derfor holder ØK fortsat på pengene, men lader dog en portion ryge retur til aktionærerne ved at tilbagekøbe egne aktier for 500 millioner kroner. »Vi ser os stadig om efter egnede opkøbsmuligheder. Vi er i kontakt og dialog med flere, som kunne være interessante, men vi har ikke afsluttet noget endnu. Vi har investeret massivt i Asien, og vi vil gerne investere yderligere«, siger Mark Wilson.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.