Det skal være sværere for multinationale koncerner at sno sig uden om den danske selskabsskat ved at snyde med de interne afregningspriser tværs over grænsen - den såkaldte transfer pricing, mener regeringen. Hidtil har et stort antal internationale koncerner blæst på de danske krav om dokumentation for, at den interne afregning er sket til markedspriser, som de internationale regler foreskriver. Anselig bøde Men det skal være slut nu, mener skatteminister Kristian Jensen (V). Lever koncernerne ikke op til dokumentationskravet, skal det koste en anselig bøde. »Regeringen er af den overbevisning, at alle skal betale den skat, de er forpligtet til. Hverken mere eller mindre. Snyd er konkurrenceforvridende over for andre virksomheder, hvad enten der er tale om en kiosk eller en stor koncern. Hvis alle betaler det, de skal, vil det give mulighed for at sænke skatten for alle«. Dråben, som fik bægeret til at flyde over, var en stikprøveundersøgelse i 2003, som viste, at virksomhederne i stort tal blæser på reglerne, og at kun halvdelen af de, som rent faktisk levede op til kravet, havde en dokumentation, som ifølge Told & Skat kunne karakteriseres som »ikke åbenlys mangelfuld«. Ganske mærkbart beløb »Det resultat var ikke tilfredsstillende. Selv om manglende dokumentation ikke er det samme, som at virksomhederne snyder, betyder det, at de bliver sværere at kontrollere. Derfor skal der fremover falde bøder, hvis dokumentationen ikke kommer til tiden«, siger skatteministeren. Ifølge forslaget, der bliver førstebehandlet i Folketinget fredag, skal bøden være på to gange det beløb, som virksomheden sparer ved ikke at lave dokumentationen. Hvis det viser sig, at virksomheden har snydt, skal der desuden betales 10 procent af det beløb, der er unddraget - ud over de almindelige bøderegler for skatteunddragelse. »Det er en ganske mærkbar bøde«, siger Kristian Jensen. Regeringen har tidligere været tilbageholden med bødevåbenet, da det på grund af EU-retten kun er muligt at pålægge bøder, hvis der samtidig indføres dokumentationspligt for rent nationale transaktioner, som ikke er interessante i denne sammenhæng. »Det er en ulempe, vi må tage med«, siger skatteministeren. Mister milliarder Da mindre virksomheder kan undtages, kommer de nye regler til at omfatte ca. 5.000 virksomheder. Problemet med transfer pricing kom på dagsordnen, da de økonomiske vismænd for nogle år siden anslog, at statskassen hvert år mister mellem 7 og 14 mia. kr. på grund af ubeskattede grænseoverskridende transaktioner, herunder transfer pricing. I 2001 dokumenterede Enhedslisten i samarbejde med Købmandsstandens Oplysningsbureau, at 350 selskaber - heraf flere med en milliardomsætning - ikke havde betalt skat i Danmark i flere år. Flytter overskud Det var bl.a. selskaber som Coca-Cola, Fiat, Unilever, Nestle og Shell. Mistanken er, at de ved at fifle med de interne priser flytter overskuddet til lande med lavere skat end Danmark. Skatteministeren vil ikke gætte på, hvor meget de nye regler vil indbringe. »Det er lidt som fuglene på taget. De seneste sager har været mindre, end vi hidtil har set. Det kan tyde på, at de seneste års fokus på transfer pricing betyder, at selskaberne er begyndt at afregne mere korrekt«, siger Kristian Jensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager