Der betales ikke afdrag på næsten hver femte krone, som realkreditinstitutterne har lånt ud til de danske boligejere. Det fremgår af Nationalbankens opgørelse Balance- og strømstatistik for MFI-sektoren, som blev offentliggjort i dag. Hvor næsten 9 procent af realkreditinstitutternes udlån var afdragsfrie sidst i marts 2004 er andelen fordoblet til udgangen af marts 2005 til 18,2 procent. Professor: Større risiko Den hastige udbredelse af afdragsfrie lån er et problem, vurderer professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen ved Københavns Universitet. »Det er meget problematisk og giver en betydelig stigning i risikoen ved at sidde i egen bolig i dag i forhold til tidligere«, siger Jakob Brøchner Madsen på baggrund af den seneste opgørelse fra Nationalbanken. Stadig mange faste løn Realkreditinstitutternes samlede udlån er opgjort til 1529 milliarder kroner ultimo marts. Det fordeler sig næsten ligeligt mellem fast forrentede og variabelt forrentede udlån, idet de faste lån udgør 791 milliarder kroner, og de variable udgør 738 milliarder kroner. Udlånet steg med 10 procent Statistikken viser desuden, at udlånet fra realkredit- og pengeinstitutter samlet steg med næsten 10 procent i marts i år sammenlignet med samme måned året før, og det er især pengeinstitutterne, som har haft travlt ved udlånsskranken. Realkreditinstitutternes udlån er steget med 7,2 procent, mens pengeinstitutternes er steget med hele 15,6 procent. Samlet set er institutternes udlånet steget med 34 milliarder kroner til 2432 milliarder kroner. Bag tallet ligger en årsstigning i udlånet til husholdninger på godt 10 procent og til erhverv på godt 8 procent.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce