De seneste års voldsomme prisstigninger på sommerhuse kan ikke længere forklares ud fra den almindelige økonomiske udvikling. Stadig mere tyder på, at der er tale om en spekulativ boble, som på et tidspunkt risikerer at briste, mener cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune W. Mortensen. 26 procents stigning »Priserne stiger mere, end man kan forklare med lønudvikling og almindelig velstandsfremgang. Desuden kan vi se, at folk ejer deres sommerhus noget kortere, end man gjorde tidligere. Det kunne tyde på, at folk køber for at sælge med en hurtig gevinst«, siger Sune W. Mortensen. Alene i de seneste fire kvartaler er prisen på sommerhuse steget 26 procent, og ved udgangen af 2004 var kvadratmeterprisen på et sommerhus 2.800 kroner højere end på et parcelhus. »Vi vurderer, at sandsynligheden for faldende sommerhuspriser er langt større end sandsynligheden for, at prisen på helårsboliger falder«, siger Sune W. Mortensen. Negativ spiral Begynder prisen på sommerhuse at falde, kan det udløse en negativ spiral, som kan føre til yderligere fald. Det vil ske, hvis de sommerhusejere, som primært har købt i spekulationsøjemed, begynder at sælge for at begrænse deres tab. »Det vil øge udbuddet af sommerhuse markant og give et yderligere nedadgående pres på priserne«. Et af tegnene på, at der spekuleres i sommerhusenes prisudvikling, ser Sune W. Mortensen i, at flere og flere finansierer fritidshusene ved hjælp af afdragsfrie lån. Således er 75 procent af de sommerhuse, som skiftede hænder i første kvartal af 2005, finansieret med afdragsfrihed mod 50 procent i det samme kvartal året før. Uholdbar situation »Hvis udviklingen skyldes, at folk bruger besparelsen på at afvikle dyr gæld, er det fornuftigt nok. Men hvis det skyldes, at man vil sidde gratis ved at leje huset ud, mens man spekulerer i stigende priser, kan situationen hurtig blive uholdbar, hvis priserne begynder at falde«. Udviklingen skal dog ikke holde folk fra at købe et fritidshus, hvis det er for at beholde det i længere tid til ferier og fritid. »Købere, der har en lang tidshorisont, vil højst sandsynligt ikke være påvirket af kortsigtede udsving«, siger Sune W. Mortensen.