Kina lancerede i dag et nyt valuta-vekslingssystem, der muliggør handel med andre valutaer end den kinesiske yuan. Fremover bliver det muligt at handle med amerikanske dollar, euro, yen, Hong Kong dollar, det britiske pund, schweizerfranc samt australske og canadiske dollar i en række kinesiske banker. Krav om fleksibilitet Den ny vekslingspolitik kommer allerede dagen efter det amerikanske finansministeriums årlige rapport om andre landes valutapolitik - en rapport, der indeholder skarp kritik af den kinesiske valutapolitik. Af rapporten fremgår det, at Kina risikerer at få en status som et land, der manipulerer med sin valuta, hvis ikke landet hurtigt gennemfører grundlæggende ændringer i sin valutapolitik og gør den kinesiske yuan mere fleksibel. Den kinesiske handelsminister Bo Xilai kaldte advarslen »urimelig«. Unfair fordel Finansministeriets rapport kommer samtidig med stigende vrede blandt amerikanske politikere og erhvervsfolk. De mener, at den kinesiske yuan er op mod 40 procent undervurderet i forhold til den amerikanske dollar, og det giver ifølge de amerikanske erhvervsfolk kinesiske producenter en unfair fordel over for amerikanske konkurrenter. Tilladelsen til handler med udenlandsk valuta er ifølge iagttagere i sig selv en milepæl i udlandets ønske om reformer af den ellers stramt kontrollerede valuta. Ivrig handel Så snart det ny vekselsystem blev lanceret i en række kinesiske og udenlandske banker - blandt andet ABN AMRO og Bank of China - meldtes om ivrig handel fra børsen i Shanghai. »Handlerne begyndte på ingen tid at skyde op med det ny system allerede fra kl. 7«, sagde en aktiehandler på børsen i Shanghai til nyhedsbureauet Reuters.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce