De er mænd, pæredanske, nogenlunde lige gamle og har samme uddannelse. Og så er de åbenbart gode til at hjælpe hinanden over i de rigtig attraktive job. Et ny ph.d.-projekt viser, at topledelsen i dansk erhvervslivs 30 største virksomheder lider af en så udpræget mangel på forskellighed, at ordet indavl ligger lige for. I hvert fald ifølge forskeren bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Susanne Justesen fra Copenhagen Business School. Ingen udlændinge eller kvinder »Det ser ret bekymrende ud, at toppen i dansk erhvervsliv er en så ensartet masse, som tilfældet er. Det mest bekymrende er den eklatante mangel på internationale profiler i dansk erhvervsliv. Det er problematisk, fordi vi jo lever i en tid, hvor forandring og nytænkning er nøgleordene i den stadig hårdere internationale konkurrence«, siger Susanne Justesen. Hendes undersøgelse viser sort på hvidt, at andelen af udenlandske chefer i dansk erhvervslivs top er forsvindende lille. Ikke engang 1 ud af 10 virksomheder kan fremvise en topchef uden et dansk pas. Mændenes dominans er lige så entydig. Af de 30 virksomheder har kun 7,9 procent en kvindelig chef. »Det er formentlig den klassiske historie om, at man har en tendens til at ansætte folk, der minder om én selv. Det interessante er, at undersøgelsen viser, at i samme øjeblik man slipper en kvinde ind, opdager man på toplederniveau, hvor positivt det bidrager, når der brydes med homogeniteten«, siger Susanne Justesen. Nørby-udvalg anbefaler mangfoldighed I sidste uge anbefalede en ekspertgruppe under Fondsbørsen med Group 4 Securicors topchef, Lars Nørby Johansen, i spidsen, at de danske virksomheder strammer op på rekrutteringen til både chefposter og bestyrelser, netop for at undgå en for ensartet sammensætning. Tilsyneladende er det ikke en anbefaling, virksomhederne har tænkt sig at følge. En Politiken-rundspørge til de 25 største danske virksomheder viser, at de fleste virksomheder ikke agter at gøre op med de gamle vaner. Deriblandt A.P. Møller - Mærsk, der trods aktiviteter verden over ikke tæller en eneste udlænding i hverken ledelse eller bestyrelse. Nationalitet er ikke en kvalifikation A.P. Møller - Mærsk modtager - vanen tro - Nørby-udvalgets udspil køligt. »Som svar på dine spørgsmål kan jeg oplyse, at bestyrelsesmedlemmer i A.P. Møller - Mærsk A/S vælges efter kvalifikationer og egnethed til at bestride netop den post. Nationalitet er for os ikke en selvstændig kvalifikation. Evnen til at tænke globalt og agere internationalt er derimod«, siger bestyrelsens formand, Michael Pram Rasmussen. Og det store rederi står ikke alene med sin skepsis. F.eks. afviser de fleste virksomheder blankt Nørby-udvalgets råd om ikke at tillade tidligere medarbejdere at træde ind i virksomhedens bestyrelse. »Det siger sig selv, at man vælger folk efter kvalifikationer. På den anden side har vi haft meget glæde af folk, der ikke kunne leve op til Nørby-udvalgets anbefalinger. Vi ser mere på, om folk har engagement og hjerteblod«, siger Kurt K. Larsen, administrerende direktør i Danmarks største transportvirksomhed, DSV. Lundbeck vil have ekstern evaluering Medicinalkoncernen Lundbecks direktion udgøres af fem danske chefer og bortset fra en enkelt svensker er bestyrelsen også pæredansk. Bestyrelsen har hidtil evalueret sig selv hvert andet år, men ifølge bestyrelsesformand Flemming Lindeløv vil en ekstern konsulent nu overtage opgaven: »På den måde kan vi sikre, at vi ved, hvilke kompetencer, der er brug for i bestyrelsen og hvilke folk, vi skal lede efter«. Ifølge Susanne Justesen har headhunterbureauerne en stor del af skylden for den snævre rekruttering: »Headhunterfirmaerne skal normalt betale salæret tilbage, hvis den leder, de anbefaler, ikke bliver hængende. Det er naturligt, men ikke nødvendigvis af det gode, at firmaerne derfor anbefaler den sikre kandidat, ham der ikke skaber røre«, siger Susanne Justesen.