I fremtiden vil der ikke være blå, gule og brune zoner på busstoppestedet i Hovedstadsområdet. I stedet vil prisen på en rejse blive beregnet efter, hvor langt man kører i luftlinje.
Det er resultatet af, at DSB i samarbejde med en række andre trafikselskaber løbet af få år introducerer 'Rejsekortet', et nyt plastikkort med en chip. Det skal fungere som en enkel, elektronisk billet.
»Hvis du kikker på det i dag, er der jo 14 forskellige systemer i landet. Med Rejsekortet skal du ikke bekymre dig om zoner og takster, der bliver bare en pris for rejsen i luftlinje«, siger Bjørn Wahlsten, salgsdirektør i DSB og næstformand i Rejsekort A/S. Farvel til klippekort
Rejsekortet betyder inden for et par år farvel til både hovedstadens klippekort, til togpendlernes periodekort og flerturskortet i Odense Bytrafik. Kortet skal nemlig gælde til den kollektive trafik i hele landet.
Rejsekortet er trådløst over korte afstande, så det bliver ikke engang nødvendigt at have det op af tasken. For at 'tjekke ind' på sin rejse, skal man bare passere en terminal. Et lille grønt lyser viser, at man er tjekket ind.
Man kan både få et personligt og et anonymt rejsekort. Når man tjekker ind, bliver der trukket et acontobeløb, sandsynligvis på 50-75 kroner i hovedstadsområdet. Pengene bliver sat ind igen fratrukket rejsens pris, når man tjekker korrekt ud.
For at undgå snyd holder kortet også øje med, om rejsens længde og varighed passer sammen. Pris: En milliard
Prisen for det samlede system regner Rejsekort A/S med kommer til at være en rund milliard kroner, når alt er udviklet, indført og på plads. De fleste penge kommer fra de investeringer, man kan spare ved at indføre Rejsekortet.
»Det er jo ikke billigt at have systemerne i dag. Så der kommer mange penge fra. Så ser vi internationalt, at snyderi falder. Og så regner vi også med, at vi får flere kunder, fordi det bliver mere enkelt«, siger Bjørn Wahlsten.
Rejsekortet bliver afprøvet i 2007, og planen er, at det skal fungere i Østdanmark i 2008, hele landet i 2009 og fra 2010 skal turen over Øresund også være med. Kendes fra Asien
Systemet har fungeret i ti år i Hongkong og andre steder i Asien. Rom og London har lignende systemer, mens Holland, Helsingfors og Oslo også er på vej med systemer. Er dette her ikke bare et skjul for at sætte priserne op?
»Nej, det er et klart mål, at vi skal holde prisniveauet. Tværtimod forventer jeg, at vi vil ende med at have en lavere gennemsnitspris, fordi der kommer flere rejser«, siger Bjørn Wahlsten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























