Topcheferne for Tysklands børsnoterede virksomheder skal for fremtiden en gang om året offentliggøre, hvor meget de får i løn. Det vedtog det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, fredag, efter at Forbundsdagen allerede i sidste uge stemte for lovforslaget, der bliver anset som en af den rød-grønne forbundsregerings sidste kæpheste forud for det planlagte nyvalg til efteråret. Erhvervsledernes bugnende lønningsposer har længe været genstand for en yderst følelsesladet debat i den tyske offentlighed, der har taget anstød af de stadig stigende cheflønninger på et tidspunkt, hvor over 4,8 millioner tyskere står uden job og de kriseramte pensions- og socialsystemer er ramt af vedvarende nedskæringer. Koncerner nægter Flere koncerner som BMW, Porsche, BASF og DaimlerChrysler har nægtet frivilligt at offentliggøre chefernes årsindtægter. Alene Porschebossen Wendelin Wiedeking menes at tjene i omegnen af 15 millioner euro (111,8 millioner kroner). Topscorer på listen over kendte cheflønninger er Deutsche Banks schweiziske chef, Josef Ackermann, der i fjor tjente 10,08 millioner euro (75,15 millioner kroner) og gentagne gange har været i offentlighedens gabestok. Når de børsnoterede koncerner i foråret 2007 offentliggør deres årsregnskaber for 2006, skal omkring 1.000 virksomheder ned til mindste detalje offentliggøre deres lederes honorarer, frynsegoder og pensionsordninger samt eventuelle fratrædelsesgoder. Nægter virksomhederne at følge loven, risikerer de at blive idømt bøder på op imod 50.000 euro (372.670 kroner). Cheferne kan dog slippe, hvis tre fjerdedele af aktionærerne stemmer imod at offentliggøre lønnen. Ifølge en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Kienbaum er tyske erhvervsledere med en gennemsnitlig årsindtægt på 285.000 euro (2,12 millioner kroner) blandt de bedst lønnede i Europa. Men Deutsche Bank-chefen Ackermann har vakt opsigt med ytringer om, at de tyske cheflønninger ligger i underkanten i forhold til, hvad topchefer tjener i USA og Storbritannien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.