Microsoft Corporation, verdens største producent af software, offentliggjorde op til weekenden navnet på næste version af firmaets operativsystem, Windows Vista. Firmaet vil lancere en række nye produkter efter et år med rekordlav vækst. Windows Vista, der hidtil har været kendt under kodenavnet Longhorn, skal efter planen lanceres i anden halvdel af 2006, fem år efter Windows XP, skriver Reuters. Det er det hidtil længste tidsrum mellem søsætningen af to af Microsofts flagskibe, de operativsystemer, der styrer ni ud af ti af verdens pc'er. Bedre sikkerhed Microsoft lover en lang række forbedringer i Windows Vista, herunder bedre sikkerhed, grafik og internetnavigation. »Det er blandt forbrugerne, at disse forbedringer formentlig hurtigst vil vinde anerkendelse«, siger Rob Helm, analytiker ved den uafhængige søgemaskine Directions. Ifølge Brad Goldberg, som leder produktudviklingen af Microsofts Windows, er formålet med det nye navn at »signalere forestillingen om klarhed«. Aktier på vej ned Der vil blive frigivet flere detaljer om Vista ved en konference for systemudviklere i september, siger Goldberg, og 3. august kommer der en såkaldt beta eller prøveudgave. Nye produkter, herunder Windows Vista, den næste udgave af Office-programmet, ny software til databaser og den nye spillekonsol Xbox 360 forventes at bidrage til, at Microsoft igen kan opleve en tocifret vækstrate, efter at firmaet torsdag meddelte, at dets overskud kun voksede 8 procent til 246 milliarder kroner. Det er den laveste årlige vækst, siden Microsoft kom på markedet i 1986. Microsofts aktier faldt fredag med 2,6 point til 259 kroner på Nasdaq-indekset efter meddelelsen om, at firmaets overskud i indeværende kvartal ville blive lidt mindre end forventet på børsen i Wall Street. Analytikere positive Analytikere afviser bekymringerne over den langsommere vækst og det skønnede resultat i årets første kvartal med henvisning til, at fornyelsen af langsigtede kontrakter på ny vil give firmaet tocifrede vækstrater. Arbejdsfrie indtægter fra langsigtede kontrakter, som er blevet underskrevet, men endnu ikke figurerer som indtægter, vil udgøre 2,16 milliarder mere end Microsofts forventede 56,7 milliarder, hvilket tyder på stor efterspørgsel på Microsofts fremtidige produkter. »Office 12 er tilsyneladende drivkraften bag den arbejdsfrie indtægt«, siger Charles Di Bona fra analysefirmaet Sanford C. Bernstein & Co. med henvisning til den næste større version af Microsofts kontorprogram. Væksten i Microsofts arbejdsfrie indtægter hidrørende fra erhvervsdivisionen, som Office er en del af, var rekordstor i sidste kvartal, hvor den steg fra 3,35 til 17,32 milliarder kroner. Ifølge Di Bona kan investorerne også have været bekymrede over en vækst i marketingudgifter i det forgangne kvartal, som gjorde et indhug i Microsofts driftsoverskud, men dagskursen på firmaets aktier er for lavt sat, mener han. I nuværende priser vurderes værdien af Microsoft til at være 16 gange dets forventede overskud mod 24 gange det forventede overskud i software-branchen som helhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























