Der er langt til jobbet - små 6.500 kilometer faktisk - men hellere rejse helt til Indien efter et job, end gå arbejdsløs. Høj arbejdsløshed blandt danske piloter tvinger dem nu på jobjagt over hele verden - og Indien er netop nu et af de hedeste markeder for piloter, herunder de danske. Frit marked i Indien Årsagen er enkel: Antallet af indiske flyselskaber, der beflyver det enorme land, er eksploderet, efter at markedet er blevet givet frit. I dag arbejder omkring 2.500 piloter i Indien, men alligevel mangler der omkring 450 piloter til at flyve for selskaber som Air Deccan, Kingfisher Airlines og Jet Airways. Det har fået selskaberne til at gå på jagt efter piloter i blandt andet USA og Europa, og ifølge den indiske avis Indian Times har danske piloter takket ja til at flyve for indiske luftfartsselskaber. Svært at finde job I Dansk Pilotforbund kender formand Mogens Holgaard alt til de danske piloters flytning til udlandet efter job. »Der er danske piloter, der arbejder over hele verden. Jeg har endnu ikke hørt, at danskere tager arbejde i Indien, men det vil ikke overraske, hvis nogle piloter tager nogle år derude og får en oplevelse med«, siger Mogens Holgaard. Det er nemlig mere end svært for de danske piloter at finde arbejde. Flyselskaber i hele den vestlige verden er i knæ, tvunget ned af terrorangreb og den stadige mere intense konkurrence fra lavprisselskaber, der har presset de store gamle selskaber til at rationalisere og fyre piloter i stor stil. »Det er ikke gode tider for piloterne. I Danmark er branchen presset af, at det store selskab SAS har skilt sig af med mange piloter de seneste år og ikke har ansat nye. Fusionen mellem Sterling og Maersk vil også betyde rationaliseringer, så det ser ikke godt ud«, siger Mogens Holgaard. Godt ry Det er ellers ikke mange år siden, at danske piloter var i så høj kurs, at blandt andet det danske flyvevåben blev rippet for piloter, der valgte at gå til private flyselskaber, som var i stand til at betale en langt højere hyre. Nu går mange piloter i stedet arbejdsløse og ifølge Flyvebranchens Personale Union har det tvunget mange piloter til at skifte jobbet i skyerne ud med et nyt på landjorden. Det er ikke fordi, at de danske piloter har et dårligt ry, at det står så skidt til med beskæftigelsen. »Danske piloter har et særdeles godt ry. De er generelt velkvalificerede og taler alle godt engelsk, og det er noget, der efterspørges. Det er ikke længe siden, at nogle af vore medlemmer tog imod tilbud fra Singapore, og jeg kender en del, der arbejder i blandt andet Mellemøsten, hvor det kan være attraktivt med et job blandt andet på grund af attraktive skatteforhold«, siger Mogens Holgaard. Marked boomer i Indien Mens der ikke er udsigt til bedre tider for piloterne i Europa de kommende år, tyder intet på, at efterspørgslen efter piloter vil aftage i Indien - tværtimod. Det boomende marked for flytransport har fået indiske flyselskaber til at bestille 450 nye fly hos blandt andet Boeing og Airbus og når de fly kommer, vil det øge efterspørgslen efter piloter endnu mere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager