Panikkøb af overfladisk retro-tv fra gamle mænd, der engang var stjerner, og som ikke har lavet en rigtig succes i mange år? Eller strategisk fornuftig alliance med journalistiske kapaciteter, der stadig kan forny sig og trække hundredtusindvis af seere til skærmen? Meningerne er delte, når man spørger medieforskere og folk i tv-branchen om JP/Politikens Hus' køb af foreløbig halvdelen af Skandinavisk Film Kompagni. »Der er ingen tvivl om, at Skandinavisk Films fortid er større end dens nutid. Men med nye kræfter og kapital kan fremtiden måske også blive stor«, siger Frands Mortensen, professor i medievidenskab på Aarhus Universitet. Han kan godt forstå købet: Blødere journalistik »Skandinavisk Film hører til i den mere journalistiske ende af produktionsmiljøet. På den måde passer selskabet godt til Jyllands-Posten og Politiken«, siger Frands Mortensen. Professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet er delvis enig. »Det er journalistik, men oftest i en blødere, mere underholdende udgave end den, aviserne praktiserer«, påpeger Stig Hjarvard. Klar til TV 2 Ligesom Frands Mortensen mener Hjarvard, at købet ikke kun er sket for at få folk i huset, der kan lave tv. Det har også til formål at ruste JP/Politikens Hus til at købe TV 2, når eller hvis stationen bliver udbudt til salg. »Det er rigtigt at købe et selskab, der har gode kontakter til TV 2«, mener Frands Mortensen, der bakkes op af direktør Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa. Aalbæk peger dog som andre i produktionsbranchen på, at Skandinavisk ganske vist har mange kompetente folk, men »absolut ikke ligger forrest, når det gælder udviklingen af nye tv-programmer«. Kendte ansigter Selskabet blev stort på Ole Stephensens, Michael Meyerheims og de andre medejeres kendte ansigter, men i dag er selve programkonceptet blevet vigtigere. Og kontakterne til TV 2 er da også blevet svagere, i takt med at Skandinavisk Films seertal er dalet. Det har været småt med nye succeser, siden forbrugerprogrammet 'Boomerang' stoppede i 2001. Egenkapitalen er på blot 6 millioner kroner, overskuddet i fjor på godt 2, og hovedindtægtskilden er kontrakten om morgen-tv, der skal genforhandles til næste år. Derudover laver Skandinavisk, som en kilde i produktionsmiljøet siger, »mest genudsendelser forklædt som nye programmer«: 'aHA!', hvor kendisser og seere dyster på viden om et år i den nyere danmarkshistorie. Og en relancering af Finn Nørbygård og Jacob Haugaard, der nok har seere, men ikke mange af dem under 40-45 år, som annoncørerne efterspørger, fordi det fortrinsvis er dem, der ændrer indkøbsvaner. TV 2's administrerende direktør, Peter Parbo, har dog officielt kun rosende ord tilovers for Skandinavisk Film. »De har en god fornemmelse for, hvad seerne vil have, og leverer, hvad vi aftaler. Det sætter vi meget stor pris på«, siger Parbo. Erstatningskøb Flere kilder i mediebranchen kan ikke forstå, hvorfor købet sker netop nu. »Usikkerheden om TV 2 er større end nogen sinde, og vi står lige foran et medieforlig - hvor man aldrig kan vide, hvad politikerne finder på«, påpeger Klaus Hansen, sekretariatschef i Producentforeningen. Peter Aalbæk Jensen mener, at der kan være tale om et erstatningskøb for TV 2. »Pengene må brænde i lommen på en masse, nu når salget af TV 2 er udskudt på ubestemt tid«, siger Aalbæk, der skønner, at købsprisen er omkring 20 millioner kroner. Det nøjagtige tal holder parterne for sig selv. Pendulet svinger Hos Skandinavisk Film forklarer direktør Jørgen Koldbæk salget med, at næsten alle konkurrenter er i en alliance. Han vurderer i øvrigt, at der igen lægges større vægt på, hvem værten på programmerne er. »Pendulet er ved at svinge tilbage«, siger Koldbæk, der ikke mener, at hans folk er ved at være for gamle. Eller at de laver retro-tv: »Vi har en bred vifte af programkoncepter, der peger fremad«, siger Koldbæk.