Både Venstre og konservative vil nu have undersøgt mulighederne for en mere målrettet indsats mod sort arbejde i villakvarterer og sommerhusområder. Men den store opgave bliver at finde en model, der gør det muligt at fange de sorte håndværkere uden at krænke privatlivets fred i familien Danmarks baghave, lyder meldingen fra de to regeringspartier. 'Noget svineri' »Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan sætte mere fokus på det sorte arbejde i byggesektoren og blandt håndværkerne. For der er ingen tvivl om, at der er uhyggeligt meget sort arbejde derude, og det er simpelthen noget svineri«, siger Venstres skattepolitiske ordfører Kim Andersen. Som omtalt i Politiken i går afviser en af landets største erhvervsorganisationer, Dansk Byggeri, at skyde penge i anden runde af regeringens stort anlagte kampagne mod sort og illegalt arbejde. Kampagnen bør i langt højere grad rette sig mod byggebranchen og håndværksmestrene, mener Dansk Byggeri, der opfordrer skatteminister Kristian Jensen (V) til at sende skattekontrollanter ud i villakvarterer og sommerhusområder, hvor de sorte håndværkere nærmest falder over hinanden efter fyraften og i weekenden. »Jeg er meget positiv over for forslaget, og det vil jeg tage op med skatteministeren, når han kommer tilbage fra sommerferie. Men vi skal tænke os godt om. For det er vigtigt at understrege, at vi ikke er interesserede i et kontrolsamfund, hvor små kontrollører kan rende ind i folks baghaver og åbne døren til deres udhuse. Tingene skal foregå i pagt med god retspraksis og i respekt for dansk mentalitet«, siger Kim Andersen. Opgør med moralen De konservatives skattepolitiske ordfører Charlotte Dyremose har også fået nok af sort arbejde på villavejen. »Der er brug for et opgør med moralen, og jeg kan godt forstå, at Dansk Byggeri foreslår razziaer ude i parcelhuskvartererne. Jeg synes bare, det er problematisk at sende en politibetjent ind i folks haver. Vi mangler en model, der kan gennemføres, uden at kontrollen virker krænkende på almindelige mennesker«. DF afviser »Men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at overveje, om modellen findes, og hvad vi kan gøre ved det her problem, og det er på høje tid. Det gør mig rasende, at folk bare synes, det er i orden med sort arbejde. Hvis vi alle sammen betalte den skat, vi skulle, så kunne vi jo sætte skatten væsentlig ned, det er jo sandheden«, siger Charlotte Dyremose. Anderledes afvisende er Dansk Folkeparti, der ikke vil have skattekontrollanter i boligområderne. »Jeg ved godt, at der foregår sort arbejde derude, men vejen frem er at sænke indkomstskatten, for det er den, der gør sort arbejde attraktivt«, siger partiets skattepolitiske ordfører Mikkel Dencker og tilføjer: »Vi skal respektere privatlivets fred, og jeg har meget svært ved at se, at det er indsatsen værd at sende kontrollører ud i parcelhuskvartererne på den måde. Jeg tror simpelthen ikke, vi får nok ud af det«, siger han. Sort arbejde voksende Ifølge Rockwoolfondens forskningsenhed foregår næsten halvdelen af alt sort arbejde inden for bygge- og anlægssektoren, og det sorte arbejde vokser i omfang. Skatteministeren har bedt otte erhvervsorganisationer om økonomisk støtte til anden runde af den landsdækkende kampagne mod sort arbejde. De fleste organisationer har sagt nej.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























