Allerede for to år siden anbefalede Kulturministeriet i en rapport, at politikerne ændrer det danske licenssystem til at gælde alle apparater, der kan modtage radio og tv. Modellen svarer til den, DR lagde frem mandag og indbefatter licens på computere, mobiltelefoner og MP3-afspillere. Trods rapporten fra sit eget ministerium tager kulturminister Brian Mikkelsen (K) afstand fra enhver tanke om at pille ved licensen. Hule argumenter »Det afslører den hulhed, der er i argumenterne fra regeringen«, siger den radikale medieordfører Simon Emil Ammitzbøll, der kræver, at ministeren forklarer, hvorfor han går imod rapporten. »Det bør give anledning til, at ministeren, Venstre og Dansk Folkeparti kraftigt overvejer, om vi ikke skal bygge videre på den tilgængelige viden i stedet for at vise modvilje mod at tage licens for computere. Vi vil i fremtiden i langt større grad modtage tv- og radiosignaler via nettet, mobilen, PSP, iPod osv. Det nytter ikke, at de ansvarlige politikere bare lukker øjnene for den udvikling«, siger Ammitzbøll. Ordføreren henviser til, at elektronikkæden El-giganten for nylig meddelte, at den vil markedsføre computere med tv-adgang ud fra et slogan om, at man kan spare 2.100 kroner i licens ved at se tv på computeren og droppe fjernsynet. Fidusen er en bombe under licenssystemet, vurderede forskere. Derfor var en ændring i licensen et centralt punkt, da Danmarks Radio mandag fremlagde sine løfter og ønsker til politikerne for perioden 2007-2010. DR vil blandt andet åbne nye kanaler, sende mere drama og bedre indhold til børn og unge. Fælles medielicens Men DR har brug for flere penge til at finansiere løfterne. Og de penge skal komme fra licensbetalerne. Planen for licensen er tredelt. DR vil fjerne licensloftet, der betyder, at DR hvert år betaler 50-75 millioner kroner tilbage til staten i overskydende licens. Desuden vil DR hæve licensen med 300 kroner over en fireårig periode, så en husstand skal betale 2.398 kroner i 2010. Endelig vil DR altså ændre licensen til en fælles medielicens, som husstande betaler, hvis de har apparater, der kan modtage DR's indhold og programmer. DR vil med det samme kunne opkræve 21 millioner kroner ekstra på den konto. Medierne smelter sammen På lang sigt er ændringen ifølge DR helt afgørende for, om mønterne står højt eller lavt i pengekassen. DR's generaldirektør Kenneth Plummer siger: »Sammensmeltningen af medieplatformene vil tage til. Om fem år er det omsonst at tale om radio og fjernsyn og computer og en bærbar medieafspiller som adskilte enheder. De vil være flettet sammen, og derfor vil vi indføre en fælles licens for alle apparater, der kan modtage og sende DR's indhold og programmer«. Tavs minister DR understreger, at overgangen fra farve-tv-licens til medielicens ikke i sig selv betyder, at borgerne skal betale mere. Plummer kalder licens-rapporten fra Kulturministeriet »tankevækkende«. »Og jeg er da glad for, at den er i tråd med den model for licensen, vi selv foreslår. Jeg håber, at kulturministeren og Folketinget tager rapportens konklusioner med i overvejelserne, når de skal træffe beslutning om licensens fremtid«, siger han. Det skal politikerne næste år, når de forhandler en ny medieaftale. Kulturminister Brian Mikkelsen oplyser via sin pressechef, at han ikke har andre kommentarer til licensen end den, han sendte til Politiken mandag. Den lød: »Jeg er ikke er tilhænger af idéen om at lægge licens på elektronisk udstyr. Jeg synes umiddelbart, at den nuværende licensordning fungerer tilfredsstillende«. Hans forgænger på posten, Elsebeth Gerner Nielsen (R), ville derimod gerne finde en ny model for licensen. Hun foreslog i 2000 en medieskat for at slippe af med sortseere, der var et større problem dengang. Public service-medierne og borgerlige politikere angreb idéen. De mente, at en medieskat ville give politikerne stor magt over DR og TV 2. Gerner Nielsen satte Kulturministeriet i gang med at undersøge finansieringen af public service. Rapporten lå klar i januar 2004, men regeringen afviser altså at følge konklusionerne.