Økonomi- og erhvervsministeriet må sætte sig for bordenden, hvis der skal indgås en aftale mellem Forbrugerrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) om nye regler for brugen af budrunder ved salg af ejendomme. Forbrugerrådet deltager ikke længere i separate forhandlinger med ejendomsmæglerne, fastslår afdelingschef i Forbrugerrådet, Villy Dyhr. Vil forhandle med minister »Vi vil gerne forhandle en løsning. Men vi betragter ikke længere Dansk Ejendomsmæglerforening som en troværdig og seriøs part at forhandle med. Derfor opfordrer vi til, at ministeriet enten sætter sig for bordenden - eller at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) selv skærer igennem og fastsætter nye regler«, siger Villy Dyhr. Meldingen kommer i kølvandet på, at ministeriet i denne uge bad DE om at genoptage forhandlingerne, efter at ejendomsmæglerforeningen ensidigt - og til Forbrugerrådets store overraskelse - sidste fredag via en pressemeddelelse lod forstå, at forhandlingerne var brudt sammen. Kan ikke tage ejendomsmæglere alvorligt »Det er ikke muligt at tage Dansk Ejendomsmæglerforening alvorligt, når de kan sende den slags ud. På det tidspunkt havde der slet ikke været tale om reelle forhandlinger. Det er utroværdigt og uprofessionelt«, siger Villy Dyhr. Forbrugerrådet mener, at påstanden om forhandlingssammenbruddet i virkelighed skal dække over, at de store ejendomsmæglerkæder er indbyrdes uenige om brugen af budrunder. Nyt koncept Striden om budrunderne skyldes, at ejendomsmæglerkæden Home i sommeren 2004 indførte et nyt koncept, hvor sælgeren kunne sætte sin ejendom i budrunde fra den første dag. Indtil da havde budrunder kun været brugt ved helt specielle ejendomme, som kunne være svære at prissætte, eller efter at ejendommen først havde været sat til salg, og det derefter viste sig, at der var flere interesserede købere. Forbrugerrådet mener, at den udbredte brug af budrunder sætter køberne i en urimeligt presset situation, og at det er svært for køberne at gennemskue, om budrunden foregår på fair vilkår. Det er kun Home og Danbolig, der benytter budrunder som standardkoncept, mens de øvrige store kæder i princippet er enige med Forbrugerrådet i, at Homes brug af budrunder er i strid med hensigten med de gældende forbrugeretiske regler og helt ude af proportioner. Holder fast i budrunder Cheføkonom i DE, Thomas Torp, afviser imidlertid, at der er uenighed i foreningen. »Vi har drøftet vores forhandlingsmandat i brancherådet så sent som i tirsdags, og der er enighed om vores linje«, siger Thomas Torp. DE vender sig mod indskrænkninger i brugen af budrunder. Foreningen vil kun strække sig til, at en køber skal have oplyst, hvis han er den eneste, der har budt - og først efter at købsaftalen er skrevet under. Hvis køberen derefter synes, at han har betalt for meget, koster det én procent af købesummen at fortryde. Homes informationschef, Preben Angelo, vender sig også mod stramninger. »Vores sælgere tjener i dag 80.000-100.000 kroner. mere ved 'Bedste Bud' end ved almindeligt salg. Det står i loven, at vi som ejendomsmæglere skal søge at sælge til højest mulig pris. Søger vi ikke det, risikerer vi at overtræde loven«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























